Fraklip II.

Bloggen fylder 5 år + lidt tanker omkring den.

nicolines photo bloggen4a30A0r_zps68438378.jpg

Ja, min stil og mit hår har ændret sig en del over den tid, og det har mit forhold til blogging også, eller rettere er det nok omverdenens syn på bloggere og blogs!

Det er skørt. Jeg har haft en blog i fem år. I fem år har det været min hobby: i interessante tider og knap så interessante tider, på Sjælland og i Jylland.
Det har altid været det bærende, at jeg ikke kune lade være, og det er også grunden til, at den stadig er her i dag – selvom min læserskare aldrig har været særlig stor. For mig har det aldrig været det vigtigste, hvor mange der klikkede ind, hvor mange kommentarer jeg fik eller hvor mange der synes mit tøj var pænt. Det bærende har altid været, at det var en hobby, som jeg ikke kunne lade være med at dyrke – på linje med folk, der maler, bager kager eller syr. Dét med, at din hobby ikke er noget værd uden den er dokumenteret, hvilket dog ikke helt kan undgåes som blogger, eller uden du har unikke læsere i tusindvis, er først kommet senere – og langt efter jeg startede med at interessere mig for at blogge. Og  jeg bryder mig egentlig ikke om det. Min hobby bliver pludselig en konkurrence. Nogen gange føler jeg næsten, at jeg skal forklare mig og argumentere hvorfor jeg gider at blogge, selvom jeg ikke har 15k følgere på Instagram eller tilsvarende på Bloglovin’. Det synes jeg ærlig talt er lidt trist. At nogen danske bloggere tjener en god løn på deres blogarbejde, burde vel ikke gøre andres til skamme – eller mindre værd for den sags skyld? Der er nok forskellige meninger om netop det spørgsmål, ligeså vel som man læser forskellige blogs af forskellige årsager.
Men være hvad det være vil, så fremsender jeg i hvert fald god karma til alle bloggere, lige meget, hvor længe de har blogget, og hvorvidt de tjener mange dollars eller der tilnærmelsesvis er tale om en underskudsforretning!

The blog has a birthday: 5 years! … And all the thoughts about blogging: in danish only.

 photo FollowWithBloglovin_zpscc3b559d.jpg

4 kommentarer

  • Hej Nicoline

    Først og fremmest stort tillykke med din blogs fødselsdag! 🙂 Jeg synes, at du har skrevet et rigtig dejligt indlæg, som understreger det allervigtigste med hensyn til blogging: at man gør det (og BØR gøre det) fordi man først og fremmest ikke kan lade være! Jeg selv er lige startet, og jeg er også blevet utrolig grebet af det. Det er så skønt med en stille stund hvor man kan fordybe sig, dele fund osv., selvom der ikke nødvendigvis er hundredevis af mennesker der kommer til at se det. Kort sagt, så synes jeg at det er rigtig fedt, at du ikke har blogget for at få “fans”, men fordi du elsker det. 🙂
    Mvh.
    Camilla

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nicoline

      Hej søde Camilla!
      Mange tak for gratuleringen 😉
      Er glad for, at du kan lide indlægget samt sætte dig ind i det. Og ja, er helt enig, synes også, at det bør være sådan 😉 Og ja, det er skønt at kunne fordybe sig og bare hygge sig med det!
      Held og lykke med din egen blog, glæder mig til at kige med!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Tillykke med bloggens 5 års fødselsdag.

    Jeg har læst din blog længe, dog kommenterer jeg ikke så ofte. Det, jeg elsker ved din blog, er, at det skinner igennem, at det er din hobby. Det er noget, du kan lide. Du skriver ikke et indlæg medmindre, at du mener det, og det sætter jeg pris på. Du er én af de eneste bloggere, hvor indholdet ikke har ændret sig markant, efter du kom over til Bloggers Delight!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nicoline

      Mange tak for de søde ord, Anne. Det sætter jeg stor pris på. Og er også glad for, at du ikke kan se den store forskel i indholdet, det betyder meget for mig, da det var en del af beslutningen af at gå over til BD, at det indholdsmæssigt skulle være det samme.
      Det eneste jeg selv føler, der er anerledes er, at jeg måske gør mig lidt mere umage + at jeg siger nej til flere sponsorede ting nu, end jeg gjorde tidligere – nu skal det i højere grad være brugbart for både bloggen og mig, før var jeg lidt mere løs.

      Håber du fortsætter som læser <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fraklip II.