Tøj: Plisseret blondenederdel.

plisseret nederdel h og m IMG_3928IMG_3939IMG_3970

Besværlig er nok det ord, der beskriver mig allerbedst, når det kommer til underdele – alt fra bukser til nederdele. Det handler om kombinationen af, at jeg er størrelse 32 i taljen og 36 om hofterne og måsen samt er temmelig kræsen. Som oftest må jeg indgå et kompromis, således at bukserne eksempelvis passer i benene, men at jeg så må folde dem i livet eller have et bælte på, eller jeg må sy noget ind. Nederdelen som I ser ovenfor bærer på en langt “værre” historie. Den skulle nemlig også syes om, men det var ikke på grund af størrelsen, men på grund af designet. Under blonderne var der nemlig en kort, stram nederdel, hvilket hverken var flatterende for nederdel eller krop. Efter en lille korrespondance med min mor, blev vi imidlertid enige om, at det godt ville kunne lave om, samt at nederdelen var for flot til ikke at købe og “fikse”. Jeg købte derfor noget blåt viskose i en lokal stofbutik og derefter syede min mor og jeg et nyt skørt under blondenederdelen – stadig lidt kortere end det yderste lag, men en del bredere.
Jeg er super glad for resultatet og har allerede brugt den meget, på trods af, at jeg normalt slet ikke er til nederdele i den længde, fordi jeg synes jeg bliver for lav, men synes de luftige blonder hjælper rigtig meget på det. Jeg har ikke kunne finde min fra H&M online (kun den her med slids), men nedenfor har jeg fundet en billig en i hvid fra ASOS, der også er super fin.

TØJET: Bluse fra H&M Trend, nederdel fra H&M (lignende fra ASOS i hvid her til KUN 110 kroner og i orange her (affiliate)) og Stan Smith sneakers fra Adidas (lignende her til KUN 499 kroner (affiliate)).

 photo FollowWithBloglovin_zpscc3b559d.jpg

Nyt: Blå Superstars.

adidas superstar suede blueIMG_3910IMG_3901

Den gode gamle sneaker Superstar fra Adidas, der blev introduceret i slut 60’erne giver nok mange af os associationer til deres ungdom. Ikke fordi jeg selv var ung dengang de udkom første gang, men fordi de ligesom alle andre af Adidas’ sko har været moderne af flere omgange. For mit eget vedkommende er der naturligvis tale om slut 90’erne, hvor Superstaren i høj grad havde en genopstandelse. Det samme skete så her for et par år siden, hvor den, lidt før den kære Stan Smith, fik endnu et comeback. Men det er som om, at den ikke rigtig er på retur endnu. I hvert fald ikke i min bog. Jeg synes stadig skoen er rigtig cool og måtte derfor også eje denne helt mørkeblå variant. Den er faktisk ikke særligt ny, men da jeg første gang så modellen i vinters blev de hurtigt udsolgt, hvorefter den gik lidt i glemmebogen. Her for nyligt forsøgte jeg så at lede igen, hvorefter jeg fandt et enkelt par i min størrelse på en tysk hjemmeside. Jeg ser frem til at tage dem i brug sammen med min i forvejen meget mørkeblå gaderobe.

SKOENE: Alle slags Superstars fra Adidas (her) og Superstars i mørkeblå (her).

Sponsoreret indlæg. Egne meninger.

 

 photo FollowWithBloglovin_zpscc3b559d.jpg

Tøj: Prof billeder.

stine goya peplum blusenicoline_05

Når man har en veninde, der er fotograf kan man nogle gange være heldig at få hende til at hjælpe med at tage nogle nye, prof billeder. Og netop det trængte jeg til. Alle de professionelle billeder jeg har, som i øvrigt også er taget af Mia, er fra dengang jeg havde hvidt hår og gik med mere make-up end jeg gør nu, så havde brug for nogle nye til LinkedIn, CV og så videre.
Jeg synes Mia er rigtig dygtig til at tage de helt rigtige billeder og specielt til at fange det helt rigtige udtryk i øjnene. Kunne du også tænke dig at få taget billeder af Mia, kan du kontakte hende her – hun tager eksempelvis også produktbilleder og bryllupsbilleder.

TØJET: Bluse fra Stine Goya og bukser fra & Other Stories.

 photo FollowWithBloglovin_zpscc3b559d.jpg

Skønhedsonsdag.

miqura care silkeIMG_3897

Nyt er godt, specielt når det kommer til skønhedsprodukter. Man kan næsten altid finde noget, der er bedre eller i hvert fald anderledes end det man har prøvet før. Derfor har jeg besluttet, at jeg hver onsdag vil dele nogle af mine skønhedsfavoritter med jer – lidt efter lidt.
Det første jeg gerne vil vise frem er lidt til huden i ansigtet, lidt af den specielle (og naturlige) slags.

  • Repair me hot’n’cold mask fra Miqura Care (gave): Miqura laver naturlige hudplejeprodukter, der er baseret på silke – ja, du læste rigtigt silke! Silke fra små silkelarver. Det der er det særlige ved silke er, at det genopbygger og fugtgiver huden rigtig godt. Silkemasken lægges i varmt vand, for at blive blødgjort, hvorefter man lægger den på ansigtet. Bagefter kan man gentage med koldt vandt.  Jeg bruger masken, fordi den giver en wellness-følelse og får huden til at føles rolig. Jeg bruger den cirka en gang hver anden uge og kan genbruge den et par gange.
    Find den her.
  • Rebuild me intensive essence fra Miqura Care (gave): Denne essens er også fra Miqura og her derfor de samme egenskaber som masken ovenfor – og er også lavet på silke. Desuden skulle den med tiden udglatte pigmentfejl, hvilket er noget de fleste nok vil sætte pris på. Den er meget drøj, så selvom det er en dyr en af slagsen, så skal der ikke bruges meget ad gangen og den holder derfor længe. Find den her.
  • The Konjac Sponge – den grønne og den lyserøde: De naturlige rensesvampe behøver nok ikke nogen nærmere introduktion, da de kendes af de fleste. Det unikke er nok nærmere, hvad de forskellige svampe kan. Den grønne bruger jeg på armene, da den renser porerne og absorberer bakterier. Den lyserøde, der er mere mild bruger jeg i ansigtet, da den er mere til tør hud og giver ekstra udstråling. En stor del af det at bruge disse svampe er for mig også selve følelsen – altså igen wellness-følelsen. Jeg forsøger at bruge svampene et par gange om ugen, selvom det nok ville være mere ideelt at bruge dem hver dag. Find dem her.

Jeg ved forresten at alle tre produkter kan købes i Magasin. I næste uge kan I se nærmere på nogle af de hårprodukter jeg er ret glad for.

 photo FollowWithBloglovin_zpscc3b559d.jpg

Tøj: Grønt på Grønt, Ganni på Ganni.

silkeskjorte ganni læderjakkeIMG_3315IMG_3264IMG_3294

Udsalget denne sommer har virkelig ribbet min pengepung, men til gengæld samtidig heldigvis beriget mit klædeskab ganske godt. Blandt guldet er den ovenstående skjorte fra Ganni, der i øvrigt er i samme grønne farve som jakken. Jeg er virkelig glad for skjorten – både looket og materialet (silke) tiltaler mig rigtig meget. Noget der til gengæld ikke tiltaler mig så meget er Gannis kvalitet.
Jeg har ikke haft så mange sager fra Ganni gennem årene, udover jakken og skjorten her, men kender mange piger udover mig selv, der har. Jeg kan faktisk ikke nævne én, der ikke har haft problem med Ganni-varerenes kvalitet. Der er altid noget, der går i stykker, ikke kan tåle den form for vask der står på vaskeanvisningen eller lignende. Tag nu eksempelvis min læderjakke. Den har kostet 3000 kroner og blev allerede byttet første gang efter en uge. Dens lynlåse er så skarpe, at den ridser sig selv og dermed læderet. Problematikken i det er ikke nødvendigvis ridserne i sig selv, men derimod, at jakken ikke er 100 % indfarvet, hvilket vil sige, at ridserne derfor er hvide. Den gang jeg var nede med jakken første gang, sagde naturligvis “at det havde de aldrig oplevet før” (yeah, right), og da jeg fik en ny jakke, var det med beskeden om, at det var den eneste der var tilbage – inddirekte ment: ville jeg have jakken, måtte jeg leve med dens skrammer. Det har jeg så valgt at gøre, fordi jeg er så glad for den, men jeg må godt nok indrømme, at jeg synes det bliver mere og mere kritisk efterhånden som der kommer flere skrammer.
På trods af oplevelsen med jakken, købte jeg som sagt silkeskjorten ovenfor på udsalg. Den er endnu ikke vasket eller noget som helst, men er simpelthen begyndt at lave huller i sig selv. Hvorfor? Jamen det lader til, at den er allergisk overfor sved. Det er i hvert fald lige midt på ryggen og under armene , at hullerne kommer til syne. Det er altså ikke i orden.
Det skær mig i hjertet, for jeg er virkelig vild med Gannis ting, men de ting jeg og mine veninder har ejet har simpelthen ikke levet op til hverken look eller pris. Jeg er mere end villig til at give lidt ekstra for noget, for at få bedre design, men ikke mindst for at få bedre kvalitet. Noget der holder længere, og det er altså langt fra tilfældet her. Desværre. Så nu ryger skjorten i hvert fald retur igen.

TØJET: Skjorte fra Ganni (her), læderjakke fra Ganni, jakkesætsbukser fra H&M, Stan Smith sneakers fra Adidas og smykker fra Jane Kønig.

 photo FollowWithBloglovin_zpscc3b559d.jpg
Older posts