Tøj: Blomstret blonde-bomber og mor-jeans.

Skønhedsonsdag III.

colab tørshampooIMG_4313

Dette bliver min tredje skønhedsonsdag i rækken og jeg fortæller i dag om de produkter jeg bruger i tørt hår. Langt de fleste af produkterne er hverdagsklassikere, men der er også en enkelt, der er mere til styling.

  • Tørshampoo “Extreme Volume” fra Colab: Jeg har simpelthen været utallige tørshampooer igennem for at finde den jeg bedst kan lide. Tror jeg har været det meste igennem både, både hvad angår pris og type. Den tørshampoo, der indtil videre tager prisen som den bedste i min bog er den sorte her fra Colab. Colab laver flere typer tørshampoo, hvor hver af dem har en version, der hedder “Sheer + Invisible” og en der hedder “Extreme Volume”. Jeg er mest tilhænger af sidstnævnte, idet den giver en solid volume samtidig med, at den suger hårets fedt og får det til at se rent ud. Vigtigst af alt, skal det nævnes, at tørshampooen ikke giver håret et støvet, hvidt lag. Jeg bruger både den både til at give mit rene hår ekstra volume og i mit andet- eller tredjedags hår, for at friske det op. Prisen er også ganske rimelig – kun 85 kroner. Find “Extreme Volume” fra Colab lige her.
  • Hårlak “Hairspray” fra HH Simonsen (gave) og “Hold” fra Matas: Jeg bruger altid hårlak – både i løst og opsat hår. Det er imidlertid lidt forskelligt, hvor meget hold jeg bruger. Derfor har jeg to hårlak: den meget stærke fra HH Simonsen og den mere almindelige fra Matas. Om jeg bruger den stærke eller mindre stærke afhænger ganske enkelt af vejret og hvor lang tid jeg skal være væk hjemme fra. Den stærke holder naturligvis længst, men er jeg bare væk nogle timer foretrækker jeg den almindelige, der ikke er ligeså “stiv” i sin styling. Den stærke er til gengæld guld værd, hvis man skal være ude en hel dag eller skal ud og danse natten lang. Find den fra Matas’ her og den fra HH Smonsen her (affliate).
  • Hårvoks “Concrete Paste – Hardcore Wax” fra Ingredien: I sidste uge viste jeg hårkuren fra Ingredien frem, der var ny for mig. Et andet af Ingrendiens produkter, jeg er rigtig vild med, men som til gengæld slet ikke et nyt for mig, er denne voks. Jeg bruger voks i mit hår lige efter jeg har føntørret det. Jeg putter det i spidserne og lidt i bunden, for at få struktur i mit ellers halvtynde hår. Det gode ved voksen her er, udover den er økologisk og så videre, at den er hård. Så hård, at den skal varmes op mellem fingrene, og den slags voks er netop den, der giver mest tekstur og fylde – og næsten vigtigst af alt: holder længst tid. Jeg har haft mange hårde hårvokse, men den her er uden tvivl den bedste jeg har haft. Den holder desuden virkelig længe, fordi man bruger så lidt hver gang. Jeg bruger nok, hvad der svarer til en halv kvadratcentimeter og så bruger jeg den kun i nyvasket hår. Hårvoksen kan købes hos frisører.
  • Stylingjern fra HH Simonsen “Deep Waver” (Rod VS5) (gave): Udover en føntørre bruger jeg til dagligt ikke nogle elektriske items til styling. Jeg har brugt glattejern i mine spidser indtil for cirka et år siden, men pludselig besluttede jeg mig for, at jeg hverken gad besværet eller gad, at mit hår skulle lide under varmen hver anden til tredje dag. Af samme årsag føler jeg også bedre, at jeg kan tillade mig (over for mit hår, that is) at bruge et stylingjern i hele håret i ny og næ – og det bliver så deep waveren her. Det er let at bruge og så er det skånsomt for håret, selvom, at det har en temperaturfrekvens på 150-210 grader. Jeg bruger cirka 180 – 190 grader i mit fine hår, men det justeres jo bare som man synes. Inden jeg bruger jernet bruger jeg blot olien fra det her indlæg som varmebestkytter og bagefter rusker jeg lige op i krøllerne med fingrene og slutter af med almindelig hårlak. Hvis I vil se, hvordan looket med krøllerne ser ud, har jeg lavet dem i mit hår i det her outfit-indlæg. Find deep waveren her på tilbud til kun 679 kroner (affiliate) og læs mere om den her.

I næste uge vil jeg hoppe væk fra håret og hen til ansigtet, nærmere bestemt make-uppen, der nok kommer til at strække sig over et par onsdage.
Læs for resten de sidste to uges skønhedsindlæg lige her og her.

 photo FollowWithBloglovin_zpscc3b559d.jpg

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tøj: Blomstret blonde-bomber og mor-jeans.