Tøj: Direkte fra Bornholm.

Skønhedsonsdag V.

maybelline color showIMG_4504

Det er onsdag, skønhedsonsdag, og på dagens tapet er der festmake-up. Det er ikke så festligt som man måske kunne forestille sig og fungerer egentlig mere som en opgradering af dagsmake-uppen, hvor der er tilføjet lidt ekstra og lagt noget ekstra under, så det holder bedre, men læs med.

  • Foundation “Studio Face and Body Foundation” (C1) fra MAC: Som det sås i sidste indlæg er jeg stor tilhænger af MAC og min foundation er derfor fra selv samme. Det er en foundation med meget lidt dækning (medmindre man laver flere lag) og den ser derfor meget naturlig og ikke-make-uppet ud. Konsistensen er ret tynd, hvilket naturligvis er lidt kompliceret at arbejde med, men som samtidig også bidrager til, at man ikke får puttet for meget på og den derfor netop holder det naturlige look. Jeg bruger den under puder og blush for at få huden til at syne mere ensartet og pudderen og blushen til at lægge sig mere ens på huden.
  • Neglelak “Color Show” (254 Latte) fra Maybelline (gave): Min yndlings neglelak for tiden. Alt er simpelthen med den – farven, holdbarheden, påførelsen og så ikke mindst prisen, der er rigtig god. Stor anbefaling herfra!
  • Øjenvippebukker fra H&M: Jeg bukker sjældent mine øjenvipper, men engang imellem skal det til. Når jeg gør bruger jeg ikke nogen særlig bukker: blot en billig sag fra H&M’s make-up afdeling, der fungerer ganske fint.
  • Læbestift “Vivid Matte Liquid” (50 Nude Thrill) fra Maybelline (gave): En læbestift, der påføres som lipgloss. Det vigtige her er at nævne, at den ikke er en gloss, men derimod er helt mat i farven. Den dækker godt, så jeg putter et tyndt lag på, hvis jeg bruger den til hverdag,og et lidt mere intenst af slagsen, hvis jeg bruger den om aftenen.
  • Læbestift “Satin” (Rebel) fra MAC: En meget holdbar læbestift, der bogstaveligt talt holder hele natten – lige meget, hvor tykt et lag du putter på. Jeg har farven Rebel, der er en meget mørk lilla.
  • Flydende eyeliner: Jeg husker faktisk ikke, hvor denne eyeliner er fra, men mon ikke, at man kan bruge de fleste. Jeg påfører en lille smule på den yderste del af vippekanten, når jeg skal være ekstra fin. Det giver “katteøjne” og hjælper øjenvipperne på vej til at se mere intense ud.
  • Paint Pot “Pro Longwear” (Soft Ochire) fra MAC: En cremet øjenskygge, der er skabt til at holde i laaaang tid. Jeg bruger den, hvis jeg ved, at jeg skal være ude længe og derfor gerne vil være sikker på, at min eyeliner holder og ikke “smutter nogen vegne”.
  • Fast eyeliner (hvid) fra Oriflame: Jeg bruger en lille smule hvid eyeliner (det kunne også være en mat, hvid øjenskygge) i øjenkrogen og under brynene for at åbne øjet op. Det synes jeg er vigtigt, hvis man har taget ekstra mascara og sågar eyeliner på, som man ofte vil gøre, hvis man skal ud om aftenen.

I næste uge vil jeg skrive lidt om, hvad der ligger indenunder make-uppen, altså hvilke cremer og så videre jeg bruger til ansigtet (foruden de produkter jeg nævnte på min allerførste skønhedsonsdag). Læs for resten de sidste fire uges skønhedsindlæg lige her, her, her og her.

 photo FollowWithBloglovin_zpscc3b559d.jpg

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tøj: Direkte fra Bornholm.