Tøj: Briller og blomster.

Skønhedsonsdag VIII.

heal maria nilaIMG_6910

Ottende skønhedsonsdag er klar – og så endda på en mandag. Som lovet er omdrejningspunktet nogle af de produkter, der har overrasket virkelig positivt og gjort en stor forskel for mig. Som blogger, og kvinde generelt i øvrigt, så bliver man eksponeret for utallige skønhedsprodukter og det kan være svært at navigere rundt i hvilke produkter, der virkelig er noget værd. Derfor kommer der en lille opsummering med nogle af dem, der udgør eliten indenfor den slags produkter i min lille verden.

  • Shampoo og balsam “Heal” fra Maria Nila (gave): Som jeg skrev om her for godt to måneder siden, så har jeg den senere tid brugt svenske Maria Nilas shampoo og balsam “Heal”, og som jeg allerede skrev dengang, så har jeg store problemer med min hovedbund. Den har været så tør og irriteret, at der ikke blot har været skæl-lignende flager i mit hår, men også ofte små sår. Jeg har sågar været til hudlægen med problemet, men intet har hjulpet – heller ikke det han udskrev. Selvfølgelig har det været værre i nogle perioder end andre, men den har haft det skidt de sidste mange år. Men læg lige mærke til, at jeg har skrevet det førnævnte i datid. Min hovedbund er nemlig normal igen – takke være “Heal”. Jeg har næsten ikke kunne tro det, og har derfor heller ikke ville skrive om det før jeg var helt sikker på effekten. Siden jeg begyndte at bruge produkterne, for de her omkring to måneder siden, har den bare haft det godt, og det har den stadig. Jeg kan ikke huske, hvornår det sidst har været sådan. “Heal”-serien er anti-inflamatorisk og modvirker diverse hovedbundsproblemer heriblandt tørhed og skæl, hvilket jeg vil tro er det, der har gjort forskellen for mig. Den er dog også god til selve håret, hvor den ved hjælp af blandt andet vitamin E øger hårvæksten, og samtidig bekæmper hårtab ved at reducere mængden af det hormon, der ellers medfører det. Bottom line er, at “Heal” har gjort en kæmpe forskel for mit hår, der virker mere fyldigt, og ikke mindst min hovedbund, der nu er sund.
    Du kan købe produkterne med en rabat på 10 % (oveni den i forvejen lave pris, der er hos BeautyCos) med koden BLOGGERSDELIGHT10 lige her (til og med den 12. oktober): “Heal” shampoo (179 kr. + 10%), “Heal” balsam (179 kr. + 10%) og “Heal” hårkur (209 kr. + 10%) (affiliate). Koden gælder også til alle andre produkter hos BeautyCos.
  • Nilens Jord øjenbryns “Brow Liner” (Medium Brown): Jeg har tidligere skrevet om min kamp for at finde de bedste produkter til mine øjenbryn. Muligvis er denne såkaldte kamp stoppet, jeg har i hvert fald fundet denne fra Nilens Jord som jeg er virkelig glad for. Den er meget simpel, men fungerer rigtig godt, fordi konsistensen er god og blød – og så har den en perfekt farve til mine bryn. Jeg tegner brynene op med den, retter til med dens modsatte ende, der er god til at tone ud, og reder dem til sidst igennem med en almindelig brynbørste.
  • Mascara “Lash Sensational” (Extra Black) fra Maybelline: Det har tidligere været på bordet herinde på bloggen, hvilken mascara, der er min yndlings – og jeg kan sige, at det stadig er den samme. Det uden tvivl den mascara, der har gjort den største forskel for mine vipper og så er det endda en budget-mascara – lige lidt over hundrede kroner.
  • Concealer “Mineralize” fra MAC (NW20): Det her produkt har jeg også nævnt før, men er igen et af dem, der virkelig har slået benene væk under mig, hvis man altså kan tillade sige at beskrive det sådan, når der blot er tale om en concealer.
  • MK-olie “W”: Et produkt jeg ikke har nævnt tidligere er W-olien fra Maybritt Krewald. Grunden til, at den skal med blandt de produkter, der har overrasket mig allermest er, at den faktisk primært er tænk som en olie, der skal drikkes, mens jeg primært har brugt den på huden, når den har været rigtig tør. Det jeg specielt godt kan lide ved den er, at den er lidt mindre drøj end de andre kropsolier jeg bruger, når huden skal fugtes igennem, hvilket gør, at den god til større områder af kroppen – særligt benene. Desuden er det som om, at den giver huden glød. Jeg tror ikke det er meningen, men det synes jeg i hvert fald er sket hos mig. Køb olien her (affiliate).
  • Tørshampoo “Extreme Volume” fra Colab: Denne tørshampoo har jeg tidligere udtrykket stor begejstring for (lige her), og den fortjener derfor helt sikkert også en plads på listen her. Denne version er med en anden duft end den jeg plejer at købe. Den hedder “fruity fragance” og er lidt mere sød end “classic fragance”, men jeg kan godt lide begge. Jeg bruger både tørshampooen til at give mit rene hår ekstra volume og i mit andet- eller tredjedags hår, for at friske det op.

Næste gang det bliver tid til skønhedsonsdag vil jeg snakke lidt om kosttilskud, det er nemlig også en stor del af skønhedsrutinen i mit hoved. Læs de sidste syv ugers skønhedsindlæg her, her, her, her, her, her og her.

 photo FollowWithBloglovin_zpscc3b559d.jpg

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tøj: Briller og blomster.