Tøj: Leopard-jakke.

Bloggen har fødselsdag: 7 år.

stine goya peplum bluse

gra%cc%8aa%cc%8a-saet-wood-wood-weekday

Bloggen fylder nu 7 år. Helt præcist er det halvanden uge siden, og helt præcist er det en hel vild tanke.
Der er sket meget siden mit allerførste indlæg og et af mine første outfitindlæg, men ikke nok med, at der naturligvis er sket meget med mit udseende og stil, så er der godt nok også sket meget med mit indhold. Dengang lagde jeg alt op – eksemplet med mit første indlæg illustrerer det meget godt. Alt hvad jeg havde købt, alt jeg havde bestilt, alt jeg der inspirerede mig og sågar også ofte hvilken iskaffe jeg lige havde drukket. Jeg gider ikke engang komme ind på kvaliteten af billederne fra dengang. Av, den var dårlig, men okay alt har jo sin start. Hopper man to år frem, ændrede det sig til det bedre – bedre billeder, bedre indhold, men stadig super kaotisk og uden særlig meget tekst (det skal dog her siges, at jeg stadig ikke tror på for lange tekster i blogindlæg – medieverdenen har ændret sig, det skal gå hurtigt og skal det være langt, skal det foregå i en video – så se lige bort fra det her indlæg, ikke). Se eksempelvis indlægget her fra oktober 2011: hvidt hår, læderleggins og neonpink strik – sneakers’ne var der dog stadig, thank God. To år senere, i november 2013 var håret stadig hvidt, men min stil og smag var nok ved at bevæge sig nærmere den den er i dag: sneakers stadig en tro tjener, sweats, jeans og lidt flere farver  – se outfittet jeg har i tankerne her. Jeg husker det også som om, at det var i denne periode, at der for alvor begyndte at komme events på banen, og også i Aarhus. Det var så spændende. Hvis vi hopper to år mere frem er vi ved at være tæt på, nemlig november 2015. Siden det tidspunkt er der desværre sket ekstremt meget på hjemmefronten, men billederne, mit udseende og stil må siges at være uændret – lige bortset fra, at jeg nu mere bruger guldsmykker end end oxideret, samt at jeg har fået en offentlig story på Snapchat (nicofine) – sikke dog nogle skift. Eller.
Eksistensen af bloggen er jeg temmelig sikker på vil forblive uændret mange år endnu, men hyppigheden og typen af indhold vil måske ændre sig. Jeg ved, at mine outfits vil blive, men eftersom jeg snart står overfor nok min største livsændring til dato, hvor jeg går fra at have studeret i 22 år til at skulle søge job (og nok også at flytte fra Aarhus og tilbage til Sjælland for good) , så er det svært at sige, hvad det gør ved ens fokus i ens blog-hobby. Jeg glæder mig faktisk til at se, hvad der sker – selvfølgelig mest af alt på jobfronten. Jeg håber virkelig, at jeg får et job hurtigst muligt, men selvfølgelig også, at jeg får et job som jeg kommer til at elske. Alle de gange jeg har været i praktik i forbindelse med min uddannelse, har jeg tænkt på, hvor meget jeg glædede mig til at komme ud i “den virkelige verden” og få rumpetten væk fra skolebænken. Jeg glæder mig faktisk til voksenlivet nu, selvom det stadig også skræmmer mig ret meget, og jeg håber at bloggen kan forblive en del af det – aldrig på fuldtid, men gerne på deltid.

Alle billederne er taget af Mia Mortensen – de øverste er taget i august 2016 og nederste i juli 2014.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tøj: Leopard-jakke.