Tøj: Farverige ARoS.

Skønhedsonsdag special.

signe-heindorfimg_9151img_9139img_9156

Typen der får ansigtsbehandlinger, det plejer ikke at være mig. Ikke fordi jeg ikke har lyst, men fordi jeg altid har tænkt, at det ikke gjorde en
forskel – med andre ord, at man kunne gøre det ligeså godt selv, for så kan man jo gøre der hver dag, ikke?
For de fleste er sandheden nok en ganske anden, så i torsdags fik jeg min første professionelle ansigtsbehandling. Det foregik hos Signe Heindorf i København, lige i starten af Store Kongensgade, næsten på Kongens Nytorv. Jeg var inviteret til at teste behandlingen “quick fix facial“, der varer omtrent tre kvarter. I store træk bestod den af rens, peeling, maske, serum og dagcreme. Behandlingen har fokus på fugt, hvilket især gives af den fugtmaske man får på efter den lette peeling, der masseres behageligt rundt i ansigtet. Masken ligger kølende på ansigtet i 10-15 minutter, alt imens man ligger på en opvarmet briks, var indsvøbt i et blødt tæppe og fik afstressende musik i øregangende. Wellness i topklasse og skøn kombination med det varme på kroppen og kølige i ansigtet.
Produkterne der blev brugt på mig var denne peeling og denne fugtmaske, der begge stammer fra Elizabeth Arden Pro og som kan købes inde hos Signe Heindorf. Jeg skal helt sikkert have fingrene i dem begge, når jeg igen har lidt økonomisk overskud, for er helt sikker på, at de gør en stor forskel. De føltes i hvert fald ikke som et hvert andet skønhedsprodukt.
Med fare for, at det skal lyde som en kliché, så føltes mit ansigt helt anderledes efter behandlingen var slut. Ikke nok med, at den var fugtet og blød, så føltes den også opstrammet – og sådan fortsatte det ikke bare resten af dagen, men også dagene efter. Jeg var virkelig overrasket over, at det kunne være sådan efter bare én behandling. Men noget jeg for alvor var overrasket over var, hvor lidt jeg egentlig vidste om ansigtspleje. Jeg troede jeg var sådan rimelig godt kørende, men efter at have talt med kosmetologen, der behandlede mig, åbnede der sig nærmest en ny verden, haha. Hun var naturligvis skarp på sit fag, hvilket min dagligdagsviden selvfølgelig ikke kan sammenlignes med, men det kom alligevel temmelig meget bag på mig, hvor meget jeg ikke vidste eller hvad jeg troede jeg vidste, men som var forkert. Først og fremmest fik jeg at vide, at min hud var tør. Jeg har altid troet, at jeg havde en kombineret hud, da jeg ligesom så mange andre får bumser. Men det var altså ikke tilfældet, hvilket blandt andet kunne ses tydeligt under den lup kosmetologen kiggede på min hud igennem. Derudover snakkede vi en masse om det med at teste produkter som blogger, hvilke faktorer der spiller ind på om de kan trække ind i din hud og så videre og så videre. Men nok vigtigst af alt var det altså, at jeg fandt ud af, hvilken hudtype jeg har i ansigtet og hvilke rutiner og produkter jeg kunne have godt af i den sammenhæng. Jeg vil klart anbefale andre også at opsøge eksperter, når det kommer til den slags – ellers kan man jo risikere at gå rundt med hudproblemer, der reelt skyldes, at man bruger forkerte produkter.

Behandlingen er givet i gave fra klinikken, men indlægget er ikke sponsoreret.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tøj: Farverige ARoS.