Festivalforberedt.

mobilcover-power-bank-festivalimg_5840

Indlægget er sponsoreret af MOBILCOVERS.DK, der har leveret produkter til test

Festivalsæsonen er allerede i gang, og i år har jeg lovet mig selv at være velforberedt: Ny velbeskyttet telefon, massere af strøm og de rigtige kabler.
Inden årets allerførste festival, SPOT Festival, var det derfor målet at have disse ting klar. Det lykkedes. Jeg nåede, efter utrolig lang tids overvejelse, at købe en iPhone X – som jeg i øvrigt er virkelig glad for, den var uden tvivl det rigtige valg. Dette betød imidlertid også, at jeg skulle købe en masse nyt grej ved siden af, daa den har en helt anden form og bruger nogle helt andre kabler end min gamle iPhone 6S.
Først og fremmest skulle jeg købe et iPhone X PanzerGlass, hvor jeg gik efter det samme mærke som jeg havde på min gamle telefon, og som jeg var rigtig tilfreds med. Planserglasset er meget solidt, men svært at sætte på selv, eftersom at der er flere linjer og punkter, der skal passe perfekt, når det sættes på en iPhone X – det krævede lige nogle forsøg. Jeg valgte desuden et panserglas, der var særlig cover-venligt, hvilket indebærer at det ikke risikerer at bliver løftet, når du tager dit cover af og på din telefon.
Apropos cover, så skulle jeg naturligvis også have fingrene i et godt og solidt iPhone X cover. Jeg valgte et fra Adidas, der både havde en god tykkelse samt en foldbar og skridsikker rem på bagsiden. Eftersom iPhone X er lige til den store side i forhold til min lille hånd, er det en stor hjælp med remmen – specielt med tanke på festivalfestlighedernes mere ubetænksomme stunder. Et virkelig anbefalelsesværdigt cover.
Jeg manglede desuden også et kabel til SD-kort, således at jeg er i stand til at overføre billeder fra mit kamerakort direkte over på telefonen, uden at de skal igennem computeren først. Et meget specifikt kabel, der fungerer upåklageligt og som jeg bestemt ikke ville leve foruden.
Sidst men ikke mindst, skulle jeg købe en kraftig powerbank. Valget faldt en ZENS powerbank, der var neutral i designet, ikke så stor, heller ikke så dyr og kunne oplade min telefon flere gange. Powerbanken fra ZENS er på 7800 mAh (mAh er batterikapaciteten) og en iPhone X er på 2716 mAh, hvilket betyder. at powerbanken kan oplade min telefon cirka tre gange før den selv skal oplades igen.

På billederne: Originalt Apple lightning til SD-kort, case friendly panserglas til iPhone X, Adidas grip cover til iPhone X, adapter til jackstik med dobbelt lightning, så man kan høre musik og oplade samtidig (denne adapter er min egen og virker ikke optimalt, jeg søger derfor en ny – nogle anbefalinger?), samt genopladelig powerbank fra ZENS (se links til produkter i tekst eller kig forbi MOBILCOVERS.DK)

En dag i Randers.

randers nicolines blogIMG_5462IMG_5459IMG_5169bistroteket randersIMG_5185IMG_5125IMG_5128IMG_5281IMG_5217IMG_5293bagel bucks randers kopiIMG_5313IMG_5473IMG_5463

Som mange nok allerede har spottet på Instagram og Snapchat (nicofine89), så var jeg og en masse andre bloggere inviteret til Randers af Visit Randers og Randers City sidste lørdag. Vi havde en skøn dag med et tæt program, der viste os hvad Randers (blandt andet) har at byde på.
Efter en køretur på knap fyrre minutter ankom vi til solrige Randers. Vi lagde ud med en morgen-picnic ved den flotte Gudenå, hvor vi hørte lidt om dagens program. Efterfølgende blev vi kørt fra åen til gågaden i den fineste gamle hestevogn. Allergikeren her måtte naturligvis sætte sig bagerst i hestevognen af praktiske årsager, ergo længst muligt væk fra de to vrinskende hovdyr, men til gengæld gav det et ekstra godt view udover byen, da vi kørte rundt.
Det næste stop var ved den lokale Guldsmed Bræmer-Jensen, der har ligget på matriklen Torvegade 2 siden 1912. Det er en familievirksomhed og det var meget inspirerende at høre deres historie, se deres fine lokaler og charmerende baggård.
Dernæst var vi til rundvisning på det smukke Hotel Randers, hvor vi også skulle spise senere på aftenen. Det historiske hotel har netop stået overfor en gennemgående renovering efter de den 4. juni sidste år blev udsat for en særdeles omfattende brand på hotellet. Værelserne er blevet utrolig smukke, hvor alle materialer og møbler er overvejet ned til mindste detalje. Der kunne undertegnede i hvert fald godt klare en nat eller to. Det 160 år gamle hotel genåbner officielt den 1. oktober i år.
De næste stop stod i shoppingens tegn. Vi besøgte butikkerne Modecentret (mere om, hvad jeg hapsede med der i næste uge, det fortjener nemlig at blive set i et outfit), , CC Christensen og efter frokost Hr. og Fru. B. Frokosten blev indtaget på Bistroteket, der ligger lige ved Rådhustorvet i byen. Et fremragende spisested, der er en klassisk fransk bistro i yndige og sjælfulde lokaler. Maden er enkel, men råvarene lod til at være i top, og så havde de endda styr på vin, hvilket jo varmer et (rød)vinshjerte som mit.
På vejen til dagens højdepunkt, for mit vedkommende vel at mærke, snackede vi lidt smoothies og milkshakes hos Bagel Bucks. Den lyserøde milkshake som ses på billederne hed “sommerfugl” og bestod foruden jordbær af mørk chokolade, mandler og vaniljemælk, hvilket gjorde, at den smagte af Summerbirds jordbærmandler – virkelig lækkert. Tilbage til det jeg kalder mit klimaks på dagen: Randers Regnskov. Som eksil-jyde har jeg desværre ikke været så meget udenfor Aarhus og har derfor heller ikke oplevet de gængse “must sees”, heriblandt Randers Regnskov, så det havde jeg virkelig glædet til at kunne sætte hak ved på min Jylland-bucket-list. Regnskoven var super fin og jeg var endda så heldig at få lov til at holde en slange (læs: de andre turde ikke og jeg plagede som et ustyrligt barn om at få lov). Slangen var rigtig smuk og stille, og dyrepasserinden meget professionel, så jeg følte mig ikke på noget tidspunkt utilpas med den.
Fra Regnskoven skulle vi videre Water & Wellness Randers, der er et nyrenoveret badeland med en lækker wellnessafdeling og dertilhørende udearealer. Selvom turen fra Regnskoven til wellnes-stedet ikke var så lang, var vi så heldige at blive fragtet dertil på motorcykler. Jeg har aldrig siddet bag på en motorcykel før, så det var en virkelig sjov oplevelse – også selvom vi ikke kom op i så høj fart som vi måske gerne ville. Det var den lokale motorcykelklub “Broombasserne” (høhø), der stod bag det ekstravagante lift.
Vi afsluttede vores aften på Hotel Randers’ Cafe Mathisen, hvor vi fik en rigtig fin middag, udformet som tapas, og dertilhørende vin.
Med fordommene om den sagnomspundne by næsten fortrængt, drog vi tilbage til Aarhus omkring midnat. Tak for godt selskab, Randers. Jeg kommer helt sikkert igen!

Dagens oplevelser var en gave fra Visit Randers og Randers City, men indlægget her er ikke sponsoreret og er som altid et udtryk egne meninger.

 photo FollowWithBloglovin_zpscc3b559d.jpg

New In: Bruuns Bazaar konkurssalg.

IMG_9676IMG_9656

Den 8. marts blev danske Bruuns Bazaar erklæret konkurs, og på trods af, at de under en måned efter blev opkøbt af modevirksomheden Hanssen, skal der altså stadig skaffes finanser til konkurskontoen. Derfor holder Bruuns Bazaar lagersalg/konkurssalg i både Aarhus og København det næste stykke tid. I Aarhus foregår det Bjødstrupvej 20B i Højbjerg (bus 2A går lige til døren), hvor de holder åbent indtil den 30. juni alle dage undtagen mandag.
Jeg var derude med min kæreste i weekenden, hvor vi gjorde nogle rigtig gode køb. Jeg købte suit-bukserne i uld (1100 kr. 550 kr.) og den fine strik (1000 kr. 500 kr.) som I ser på billedet, og min bedre halvdel købte både skjorter, læderjakke og et helt jakkesæt.
Der er 50 % på alle varer i lagersalgsbutikken, som i øvrigt er splinternye alle sammen og er til både mænd og kvinder (jeg synes især, at mændene har noget at komme efter). Der er primært tale om Bruuns Bazaars basiskollektioner samt tøj og sko fra FW15 og SS16. Derudover er der lidt kollektionsprøver fra FW16.
Lagersalget oplyser i øvrigt, at der ikke vil komme yderligere rabatter end de 50 %, men at der løbende vil blive fyldt op med varer.
Følg med på lagersalgets Facebook-event her.

Stock sale with Bruuns Bazaar.

 photo FollowWithBloglovin_zpscc3b559d.jpg

International Women’s Day with Eastpak.

Eastpak_Inez_Dawczyk-35IMG_6444IMG_6412IMG_6396she wears eastpak

IMG_6343IMG_6429Billederne er taget af mig selv, på nær det øverste, der er venligst udlånt af Inez Dawczyk.

I sidste uge var jeg, sammen med en masse andre bloggere og kvinder over hele verden, inviteret til at fejre kvinders kampdag i selskab med Eastpak. En spændende dag, som jeg gerne vil dele lidt billeder fra.
Tirsdag den 8. marts klokken 10 startede de såkaldte “She Wears”-arrangementer i forskellige byer på hele kloden. Jeg var selvfølgelig inviteret til eventet i Aarhus, hvor vi skulle besøge en masse seje og markante kvinder i byen. Vi kom af førnævnte årsag vidt omkring branchemæssigt, hvilket kan ses, når jeg nævner dem vi besøgte: ReUse (moderne genbrugsstation, der ligger i forlængelse af Godsbanen), Marika (smykkedesigneren bag ByMarika – jeg har eksempelvis hendes øreringe på her), Sabine (der driver den lækre S’Vinbar på Klostergade), Mette Marie (indehaver af Vintage Devinne, der også ligger på Klostergade og som sælger eksklusivt vintagetøj), Melanie og Christina (de søde piger fra WU15, som jeg blandt andet har besøgt her), Christina (chefredaktør på tidligere Note Magazine), Mette (chef fra reklamebureauet Pravda – en mega sej og inspirerende power-kvinde, wow, virkelig wow) og til sidst Charlotte (galleriindehaver af Charlotte Fogh Gallery, der viser og sælger særdeles spændende kunst – lige nu har hun en udstilling med street art-kunstneren Husk Mit Navn). Dagen blev afsluttet i selskab med lidt mere kunst i Minimum-butikken, hvor tasken I ser på galleri-billedet (gave fra Eastpak) i øvrigt bliver solgt som en limited edition pt.. Alt i alt en inspirerende dag med utraditionel fejring af en ellers traditionel (men særdeles højaktuel) dag!

Last week I had a very inspiring (women’s) day with Eastpak and a lot of cool women. 

 photo FollowWithBloglovin_zpscc3b559d.jpg

Sculptures by the Sea.

 photo IMG_7138_zpstivm9okv.jpg photo IMG_7088_zpso15qxplu.jpg photo IMG_7057_zpscyvwhbkr.jpg photo IMG_7018_zpszoqdfj4u.jpg photo IMG_7064_zpslm6cyeoa.jpg photo IMG_7175_zpsmri3698h.jpg photo IMG_7188_zpshnbv806f.jpg photo IMG_6978_zpsgopclmho.jpg photo IMG_7000_zpsedsx3i16.jpg photo IMG_7011_zpsuzykxeg5.jpg photo IMG_7038_zpsgtfqscml.jpg photo IMG_7015_zpseces9wse.jpg photo IMG_6965_zpsznvscrkv.jpg

I fredags var jeg til åbningen af Sculptures by the Sea i Aarhus. Der var så mange fine skulpturer og vejret var skønt. Jeg var specielt vil med betonfiguren med pærer, diamanterne af spejle og bølgen lavet af kapsler.
Udstillingen står på stranden og i skoven ved Marselisborg og bliver stående indtil den 5. juli 2015.

Sculptures by the Sea in Aarhus. The exhibition lasts until the 5th of july 2015.

 photo FollowWithBloglovin_zpscc3b559d.jpg
Older posts