Tip: Guld-sneakers på 20%.

guld-gold-sneakers-new-balanceimg_8522

Jeg synes lige, at jeg ville tippe jer om, at mine yndlings-sneakers lige nu er på 20% hos skohjemmesiden Spartoo, hvor jeg shopper størstedelen af mine sko. Foruden de 20% er grundprisen på hjemmesiden også billigere end normalt, så skoene kommer altså helt ned i 711 kroner. Det er ikke så galt for så flotte guld-sko, synes jeg.
Jeg bruger skoene virkelig meget. Både fordi de er guld, fordi man går så sindssygt godt i sneakers fra New Balances, men også fordi de faktisk er okay varme i denne kolde tid. Modellen WRT580 har nemlig en temmelig tyk sål. Hele 4 centimeter er den på, så der rimelig langt ned til den frosne vinterjord. Desuden gør den blanke syntetiske overflade, at de kan klare en masse forskellig slags nedbør uden at tage skade – selvfølgelig efter, at man har imprægneret dem først!

SKOENE: Find mine guld-sneakers fra New Balance til den fine pris lige her.

Sponsoreret indlæg. Egne meninger.

Tip: Jeg sælger ud på søndag (igen).

nike air force one white grey suede

I sidste uge var jeg på Sjælland og fik ryddet lidt op i det tøj, der har været arkiveret hos min mor et stykke tid. Jeg tænkte, at der måske var noget jeg ville tage i brug igen og ikke mindst noget jeg ville prøve at sælge til en god pris (jeg har jo trods alt ikke lige stået og manglet det, når det har befundet sig 350 km væk de sidste tre måneder). Jeg har hapset en masse gode sager med hjem, heriblandt læderleggins, bombere og tasker, som jeg har blandet med de sager jeg har herhjemme (blandt andet skoene ovenfor) og fyldt det i en kuffert. Den kuffert kommer med til Tradonos tøjsalg på Godsbanen på søndag, hvor jeg har en stand. Blandt andre bloggere, der også vil være tilstede kan jeg nævne Ditte fra Ditteblog, Pernille fra Pagik, Sidsel og Lasse, Linnea Funk og pigerne fra Another Me, så I kan være sikre på, at der er en masse flotte (og billige) ting. Find eventet her og så kom forbi til hygge og shopping!
Pssst … Hvorfor jeg sælger ud og også gør det igen til januar har nogen måske allerede luret på Instagram, men der kommer en opdatering om det snarest!

Bloggen har fødselsdag: 7 år.

stine goya peplum bluse

gra%cc%8aa%cc%8a-saet-wood-wood-weekday

Bloggen fylder nu 7 år. Helt præcist er det halvanden uge siden, og helt præcist er det en hel vild tanke.
Der er sket meget siden mit allerførste indlæg og et af mine første outfitindlæg, men ikke nok med, at der naturligvis er sket meget med mit udseende og stil, så er der godt nok også sket meget med mit indhold. Dengang lagde jeg alt op – eksemplet med mit første indlæg illustrerer det meget godt. Alt hvad jeg havde købt, alt jeg havde bestilt, alt jeg der inspirerede mig og sågar også ofte hvilken iskaffe jeg lige havde drukket. Jeg gider ikke engang komme ind på kvaliteten af billederne fra dengang. Av, den var dårlig, men okay alt har jo sin start. Hopper man to år frem, ændrede det sig til det bedre – bedre billeder, bedre indhold, men stadig super kaotisk og uden særlig meget tekst (det skal dog her siges, at jeg stadig ikke tror på for lange tekster i blogindlæg – medieverdenen har ændret sig, det skal gå hurtigt og skal det være langt, skal det foregå i en video – så se lige bort fra det her indlæg, ikke). Se eksempelvis indlægget her fra oktober 2011: hvidt hår, læderleggins og neonpink strik – sneakers’ne var der dog stadig, thank God. To år senere, i november 2013 var håret stadig hvidt, men min stil og smag var nok ved at bevæge sig nærmere den den er i dag: sneakers stadig en tro tjener, sweats, jeans og lidt flere farver  – se outfittet jeg har i tankerne her. Jeg husker det også som om, at det var i denne periode, at der for alvor begyndte at komme events på banen, og også i Aarhus. Det var så spændende. Hvis vi hopper to år mere frem er vi ved at være tæt på, nemlig november 2015. Siden det tidspunkt er der desværre sket ekstremt meget på hjemmefronten, men billederne, mit udseende og stil må siges at være uændret – lige bortset fra, at jeg nu mere bruger guldsmykker end end oxideret, samt at jeg har fået en offentlig story på Snapchat (nicofine) – sikke dog nogle skift. Eller.
Eksistensen af bloggen er jeg temmelig sikker på vil forblive uændret mange år endnu, men hyppigheden og typen af indhold vil måske ændre sig. Jeg ved, at mine outfits vil blive, men eftersom jeg snart står overfor nok min største livsændring til dato, hvor jeg går fra at have studeret i 22 år til at skulle søge job (og nok også at flytte fra Aarhus og tilbage til Sjælland for good) , så er det svært at sige, hvad det gør ved ens fokus i ens blog-hobby. Jeg glæder mig faktisk til at se, hvad der sker – selvfølgelig mest af alt på jobfronten. Jeg håber virkelig, at jeg får et job hurtigst muligt, men selvfølgelig også, at jeg får et job som jeg kommer til at elske. Alle de gange jeg har været i praktik i forbindelse med min uddannelse, har jeg tænkt på, hvor meget jeg glædede mig til at komme ud i “den virkelige verden” og få rumpetten væk fra skolebænken. Jeg glæder mig faktisk til voksenlivet nu, selvom det stadig også skræmmer mig ret meget, og jeg håber at bloggen kan forblive en del af det – aldrig på fuldtid, men gerne på deltid.

Alle billederne er taget af Mia Mortensen – de øverste er taget i august 2016 og nederste i juli 2014.

 

Tip: Letz Sushi, Aarhus.

letz-sushi-aarhusimg_7407

Den københavnske sushi-kæde Letz Sushi har, ligesom en masse andre københavner-koncepter efterhånden, indtaget Aarhus. Og det er da også med stor glæde, at vi kan byde velkommen til Letz Sushi, der nu både ligger hos Aarhus Central Food Market, på Åboulevarden og snart også på M. P. Bruunsgade.
I onsdags var vi inviteret til pre-opening hos restauranten på Åboulevarden, der ligger i det gamle Sushi+’s lokaler. Som I måske allerede har set på Instastory (nicofine) eller Snapchat (nicofine89), så fik vi lov til at teste en god del af menuen (læs mere om den lige her). Det var rigtig lækkert det hele og lige som sushi skal være: frisk, sprødt, blødt, stærkt – mere er der egentlig ikke at sige om det. Min personlige favorit var faktisk den første forret, der bestod af deres “tempura haps” og “spicy edamame”, det var meget velsmagende og noget jeg godt kunne finde på at bestille sammen med for eksempel en varm ret eller en sakana, hvis man skulle sammensætte sin egen lille menu (samt fordi jeg ikke kan tåle at spise for store mængder af klassisk sushi ad gangen). Måske endda man kunne afslutte med en lille chokolade fondant – den testede vi nemlig også i onsdags og den smagte skønt.
Billederne ovenfor er fra min lille “doggy bag” fra aftenen, som man kunne sætte tænderne i dagen efter. Billederne fra restauranten blev nemlig alt for dårlige, men jeg synes nu stadig, at man får et indblik i stilen – om end, at sushien selvfølgelig ikke er helt ligeså ny og fint. Hvis I vil se billeder af hele det tiltalende menukort, samt se nærmere på deres priser, kan I gøre det her. Letz Sushi har naturligvis også take away!

 photo FollowWithBloglovin_zpscc3b559d.jpg

Må eje: Alt fra Gannis kollektion.

ganni-kjoler-baelter-kimono-shortsganni-sko-bluse-troeje

Jeg ved, at den har været ude et stykke tid, men alt godt, kan klare en gentagelse og desuden bliver de også ved med at tilføje ekstra items til shoppen.
Som jeg skrev i det her indlæg har jeg mange modstridende følelser, når det kommer til Ganni. Ikke desto mindre er jeg tilnærmelsesvis besat af deres flotte items, og ikke mindst deres nyeste vinterkollektion. Jeg kunne tænke mig næsten alt fra den – som I nok kan se ovenfor, og jeg har endda behersket mig, for ikke at gemme flere billeder end dem på min harddisk. Gid man lige havde en halv million, sådan cirka.

TINGENE: Grå kjole med blomster (her), strikkjole med striber, blå kjole med blomster og bordeaux kimono (kan findes på Gannis egen hjemmeside), bordeaux strikkjole (her), grå kjole, sorte kjole og bælterne (kan findes på Gannis egen hjemmeside), shorts (her), grønne bukser (her), rulamsjakke (kan findes på Gannis egen hjemmeside), bordeaux læderjakke (her), t-shirt (kan findes på Gannis egen hjemmeside), bluse med perler (her), langærmet bluse (kan findes på Gannis egen hjemmeside), strik med striber (her), sporty cardigan (her), sorte nederdel (her), blå nederdel (her), mokkasiner med frynser (kan findes på Gannis egen hjemmeside), støvler (her), sneakers (her) og mokkasiner med spænde (her) (alle links er affiliate links)

 photo FollowWithBloglovin_zpscc3b559d.jpg
Older posts