Tip: Magasin Aarhus’ nye boligafdeling.

magasin-bolig_mg_9379img_6355magasin-borddaekning

_mg_9407

Som flere måske har spottet på Snapchat (nicofine89) eller Instagrams version af Snap, så var jeg for præcis en uge siden til åbningen af Magasin Aarhus’ nye boligafdeling. Magasins 4. etage er nemlig blevet relanceret, således at det nu er endnu lettere at finde inspiration til boligindretningen, når man shopper i Magasin. Personligt kommer jeg selv alt (som i ALT, ALT) for meget i Magasin, så jeg havde faktisk allerede spottet, at boligafdelingen var ved at blive ændret, inden jeg var til eventet. Ikke desto mindre var det spændende at høre om tankerne bag omrokeringen. Som I kan se på billederne er der nu i højere grad end før tænkt i inspirationshjørner, hvor alle brands blandes og tidens tendenser fremvist – lidt ligesom en levende version af Magasins eget boligmagasin “Living”, der i øvrigt kan hentes gratis i Magasin.
Til eventet deltog alle os bloggere og journalister i en lille konkurrence om at lave den pæneste bordopdækning, hvor vinderen ville blive kåret af Magasins følgere på Facebook. Ovenfor ser I vores bud som jeg var yderst tilfreds med – specielt med tanke på, at vi kun fik tyve minutter til både at finde produkter og stille op. Jeg er helt vild med den lilla/bordeaux-agtige farve, der er inddraget i bordopdækningen, for tiden, så den måtte altså bare med. Vinderne af konkurrencen er faktisk allerede kåret og det faktisk os – Julie, Ditte og mig. Wuhu! Er glad for, at folk delte min begejstring for farven og selvfølgelig bordopdækningen generelt.

TINGENE FRA OPDÆKNINGEN: Vase (her) og glasskål (her) med glaslåg fra Lyngby (affiliate), stor blå tallerken fra Bloomingville (her (affiliate)), hvid tallerken fra Royal Copenhagen, skål (her) og salt og pebber-sæt (her) fra Kählers Hammershøi-stel (affiliate), glasskål med messinglåg fra AYTM (her (affiliate)), vand- og vinglas fra Spiegelau samt bordeaux viskestykke (brugt som serviet) fra Georg Jensen Damask

 photo FollowWithBloglovin_zpscc3b559d.jpg

Skønhedsonsdag VIII.

heal maria nilaIMG_6910

Ottende skønhedsonsdag er klar – og så endda på en mandag. Som lovet er omdrejningspunktet nogle af de produkter, der har overrasket virkelig positivt og gjort en stor forskel for mig. Som blogger, og kvinde generelt i øvrigt, så bliver man eksponeret for utallige skønhedsprodukter og det kan være svært at navigere rundt i hvilke produkter, der virkelig er noget værd. Derfor kommer der en lille opsummering med nogle af dem, der udgør eliten indenfor den slags produkter i min lille verden.

  • Shampoo og balsam “Heal” fra Maria Nila (gave): Som jeg skrev om her for godt to måneder siden, så har jeg den senere tid brugt svenske Maria Nilas shampoo og balsam “Heal”, og som jeg allerede skrev dengang, så har jeg store problemer med min hovedbund. Den har været så tør og irriteret, at der ikke blot har været skæl-lignende flager i mit hår, men også ofte små sår. Jeg har sågar været til hudlægen med problemet, men intet har hjulpet – heller ikke det han udskrev. Selvfølgelig har det været værre i nogle perioder end andre, men den har haft det skidt de sidste mange år. Men læg lige mærke til, at jeg har skrevet det førnævnte i datid. Min hovedbund er nemlig normal igen – takke være “Heal”. Jeg har næsten ikke kunne tro det, og har derfor heller ikke ville skrive om det før jeg var helt sikker på effekten. Siden jeg begyndte at bruge produkterne, for de her omkring to måneder siden, har den bare haft det godt, og det har den stadig. Jeg kan ikke huske, hvornår det sidst har været sådan. “Heal”-serien er anti-inflamatorisk og modvirker diverse hovedbundsproblemer heriblandt tørhed og skæl, hvilket jeg vil tro er det, der har gjort forskellen for mig. Den er dog også god til selve håret, hvor den ved hjælp af blandt andet vitamin E øger hårvæksten, og samtidig bekæmper hårtab ved at reducere mængden af det hormon, der ellers medfører det. Bottom line er, at “Heal” har gjort en kæmpe forskel for mit hår, der virker mere fyldigt, og ikke mindst min hovedbund, der nu er sund.
    Du kan købe produkterne med en rabat på 10 % (oveni den i forvejen lave pris, der er hos BeautyCos) med koden BLOGGERSDELIGHT10 lige her (til og med den 12. oktober): “Heal” shampoo (179 kr. + 10%), “Heal” balsam (179 kr. + 10%) og “Heal” hårkur (209 kr. + 10%) (affiliate). Koden gælder også til alle andre produkter hos BeautyCos.
  • Nilens Jord øjenbryns “Brow Liner” (Medium Brown): Jeg har tidligere skrevet om min kamp for at finde de bedste produkter til mine øjenbryn. Muligvis er denne såkaldte kamp stoppet, jeg har i hvert fald fundet denne fra Nilens Jord som jeg er virkelig glad for. Den er meget simpel, men fungerer rigtig godt, fordi konsistensen er god og blød – og så har den en perfekt farve til mine bryn. Jeg tegner brynene op med den, retter til med dens modsatte ende, der er god til at tone ud, og reder dem til sidst igennem med en almindelig brynbørste.
  • Mascara “Lash Sensational” (Extra Black) fra Maybelline: Det har tidligere været på bordet herinde på bloggen, hvilken mascara, der er min yndlings – og jeg kan sige, at det stadig er den samme. Det uden tvivl den mascara, der har gjort den største forskel for mine vipper og så er det endda en budget-mascara – lige lidt over hundrede kroner.
  • Concealer “Mineralize” fra MAC (NW20): Det her produkt har jeg også nævnt før, men er igen et af dem, der virkelig har slået benene væk under mig, hvis man altså kan tillade sige at beskrive det sådan, når der blot er tale om en concealer.
  • MK-olie “W”: Et produkt jeg ikke har nævnt tidligere er W-olien fra Maybritt Krewald. Grunden til, at den skal med blandt de produkter, der har overrasket mig allermest er, at den faktisk primært er tænk som en olie, der skal drikkes, mens jeg primært har brugt den på huden, når den har været rigtig tør. Det jeg specielt godt kan lide ved den er, at den er lidt mindre drøj end de andre kropsolier jeg bruger, når huden skal fugtes igennem, hvilket gør, at den god til større områder af kroppen – særligt benene. Desuden er det som om, at den giver huden glød. Jeg tror ikke det er meningen, men det synes jeg i hvert fald er sket hos mig. Køb olien her (affiliate).
  • Tørshampoo “Extreme Volume” fra Colab: Denne tørshampoo har jeg tidligere udtrykket stor begejstring for (lige her), og den fortjener derfor helt sikkert også en plads på listen her. Denne version er med en anden duft end den jeg plejer at købe. Den hedder “fruity fragance” og er lidt mere sød end “classic fragance”, men jeg kan godt lide begge. Jeg bruger både tørshampooen til at give mit rene hår ekstra volume og i mit andet- eller tredjedags hår, for at friske det op.

Næste gang det bliver tid til skønhedsonsdag vil jeg snakke lidt om kosttilskud, det er nemlig også en stor del af skønhedsrutinen i mit hoved. Læs de sidste syv ugers skønhedsindlæg her, her, her, her, her, her og her.

 photo FollowWithBloglovin_zpscc3b559d.jpg

En dag i Randers.

randers nicolines blogIMG_5462IMG_5459IMG_5169bistroteket randersIMG_5185IMG_5125IMG_5128IMG_5281IMG_5217IMG_5293bagel bucks randers kopiIMG_5313IMG_5473IMG_5463

Som mange nok allerede har spottet på Instagram og Snapchat (nicofine89), så var jeg og en masse andre bloggere inviteret til Randers af Visit Randers og Randers City sidste lørdag. Vi havde en skøn dag med et tæt program, der viste os hvad Randers (blandt andet) har at byde på.
Efter en køretur på knap fyrre minutter ankom vi til solrige Randers. Vi lagde ud med en morgen-picnic ved den flotte Gudenå, hvor vi hørte lidt om dagens program. Efterfølgende blev vi kørt fra åen til gågaden i den fineste gamle hestevogn. Allergikeren her måtte naturligvis sætte sig bagerst i hestevognen af praktiske årsager, ergo længst muligt væk fra de to vrinskende hovdyr, men til gengæld gav det et ekstra godt view udover byen, da vi kørte rundt.
Det næste stop var ved den lokale Guldsmed Bræmer-Jensen, der har ligget på matriklen Torvegade 2 siden 1912. Det er en familievirksomhed og det var meget inspirerende at høre deres historie, se deres fine lokaler og charmerende baggård.
Dernæst var vi til rundvisning på det smukke Hotel Randers, hvor vi også skulle spise senere på aftenen. Det historiske hotel har netop stået overfor en gennemgående renovering efter de den 4. juni sidste år blev udsat for en særdeles omfattende brand på hotellet. Værelserne er blevet utrolig smukke, hvor alle materialer og møbler er overvejet ned til mindste detalje. Der kunne undertegnede i hvert fald godt klare en nat eller to. Det 160 år gamle hotel genåbner officielt den 1. oktober i år.
De næste stop stod i shoppingens tegn. Vi besøgte butikkerne Modecentret (mere om, hvad jeg hapsede med der i næste uge, det fortjener nemlig at blive set i et outfit), , CC Christensen og efter frokost Hr. og Fru. B. Frokosten blev indtaget på Bistroteket, der ligger lige ved Rådhustorvet i byen. Et fremragende spisested, der er en klassisk fransk bistro i yndige og sjælfulde lokaler. Maden er enkel, men råvarene lod til at være i top, og så havde de endda styr på vin, hvilket jo varmer et (rød)vinshjerte som mit.
På vejen til dagens højdepunkt, for mit vedkommende vel at mærke, snackede vi lidt smoothies og milkshakes hos Bagel Bucks. Den lyserøde milkshake som ses på billederne hed “sommerfugl” og bestod foruden jordbær af mørk chokolade, mandler og vaniljemælk, hvilket gjorde, at den smagte af Summerbirds jordbærmandler – virkelig lækkert. Tilbage til det jeg kalder mit klimaks på dagen: Randers Regnskov. Som eksil-jyde har jeg desværre ikke været så meget udenfor Aarhus og har derfor heller ikke oplevet de gængse “must sees”, heriblandt Randers Regnskov, så det havde jeg virkelig glædet til at kunne sætte hak ved på min Jylland-bucket-list. Regnskoven var super fin og jeg var endda så heldig at få lov til at holde en slange (læs: de andre turde ikke og jeg plagede som et ustyrligt barn om at få lov). Slangen var rigtig smuk og stille, og dyrepasserinden meget professionel, så jeg følte mig ikke på noget tidspunkt utilpas med den.
Fra Regnskoven skulle vi videre Water & Wellness Randers, der er et nyrenoveret badeland med en lækker wellnessafdeling og dertilhørende udearealer. Selvom turen fra Regnskoven til wellnes-stedet ikke var så lang, var vi så heldige at blive fragtet dertil på motorcykler. Jeg har aldrig siddet bag på en motorcykel før, så det var en virkelig sjov oplevelse – også selvom vi ikke kom op i så høj fart som vi måske gerne ville. Det var den lokale motorcykelklub “Broombasserne” (høhø), der stod bag det ekstravagante lift.
Vi afsluttede vores aften på Hotel Randers’ Cafe Mathisen, hvor vi fik en rigtig fin middag, udformet som tapas, og dertilhørende vin.
Med fordommene om den sagnomspundne by næsten fortrængt, drog vi tilbage til Aarhus omkring midnat. Tak for godt selskab, Randers. Jeg kommer helt sikkert igen!

Dagens oplevelser var en gave fra Visit Randers og Randers City, men indlægget her er ikke sponsoreret og er som altid et udtryk egne meninger.

 photo FollowWithBloglovin_zpscc3b559d.jpg

Skønhedsonsdag VI.

mythos miqura biodermaIMG_5084Vi er nået til den sjette onsdag med fokus på skønhed, hvor jeg vil vise frem, hvad jeg bruger i ansigtet – foruden produkterne, der blev nævnt i på første skønhedsonsdag.

  • Bioderma “Hydrabio H2O” makeupfjerner: Det ultimative musthave når man er i Frankrig (læs: Paris) er tage på apoteket og hamstre deres beautyprodukter. De er nemlig meget billigere end herhjemme, og et af de produkter som mange sværger til at have med hjem er Biodermas rensevand. Der findes forskellige typer og da jeg var i paris valgte jeg denne “Hydrabio H2O”, der er lavet til sensitiv hud, er ekstra fugtgivende samt udviklet til, at huden har lettere ved at absorbere fugt.
  • Mythos “24 h fluid gel-creme” ansigtscreme/gel: Min ansigtscreme, der er lidt mere som en gel og som er lavet med proteiner fra snegleslim (ja, du læste rigtigt). Cremen er anti-age og reducerer pigmentpletter. Jeg bruger den om morgenen under min make-up, hvilket fungerer rigtig godt, da den trækker hurtigt ind. Om aftenen bruger jeg serum isteder – den jeg skrev om her.
  • Mythos “Eye contour gel-creme” øjencreme: Øjencremen her er fra samme serie som ansigtscremen og har derfor de samme effekter samt, at den mindsker mørke rande. Jeg bruger den om aftenen efter jeg har taget make-up af og har oplevet, at den har fjernet de små rynker jeg har ved øjnene.
  • Vichy Normaderm “Hyaluspot”: En gel til at modvirke bumser. Man putter den direkte på bumsen (eller den upcoming bums) og lader gelen sidde derpå – eksempelvis natten over. Det anbefales, at den også bruges om morgenen, men da produktet klister ret meget gør jeg aldrig dette, da man derfor ikke kan have den under make-up.
  • Miqura “Clean me up puffs” (gave): Skal jeg forkæle mit ansigt ekstra meget, hvilket betyder, at det altså ikke er noget, der sker på daglig basis, bruger jeg disse rense-puffs, der er lavet af silke. De kan bruges både med og uden make-up fjerner, men jeg plejer at bruge dem uden og efter jeg har fjernet det værste snavs i ansigtet – som en form for ekstra wellness bagefter. De blødgøres i varmt vand og køres derefter rundt i ansigtet i cirkler. Bagefter kan de tørres og genbruges nogle gange.

Næste gang vil jeg snakke om, hvilke “cowboy-tricks” jeg bruger i dagligdagen, altså hvilke produkter, der måske ikke er så “blog-venlige”, men som stadig er uundværlige. Læs for resten de sidste fem ugers skønhedsindlæg lige her, her, her, her og her.

 photo FollowWithBloglovin_zpscc3b559d.jpg

Tip: Smykker med 80 % rabat.

jewlscph guldIMG_4893
I foråret besøgte jeg JEWLSCPH-butikken på Klostergade i Aarhus, hvor jeg sammen med Lou kiggede nærmere på den fine butik og ditto smykker. Det var i selv samme periode, at jeg fik øjnene op for smykker i guld, i stedet for udelukkende oxiderede, hvorfor at JEWLSCPH derfor også kom til at udgøre grundstenene i min (stadig) nystartede guldsmykke-gaderobe. Smykkerne ovenfor er de netop omtalte første guldsmykker som jeg i øvrigt bruger næsten hver dag.
Dagens tip går på, at JEWLSCPH resten af ugen holder lagersalg her i Aarhus, hvor der, som I nok havde spottet med hjælp fra overskriften, vil være rabatter på op til 80 % og priser, der går ned til 50 kroner. Der vil med andre ord være mulighed, for at lave nogle flotte køb til meget favorable priser – tror selv, at jeg skal selv derned og fikse nogle jule- og fødselsdagsgaver.
Lagersalget finder sted i selve butikken på Klostergade 3 fra i morgen onsdag til og med lørdag, og åbningstiderne bliver de samme som butikkens egne – lige med undtagelse af onsdag, hvor de gode priser først åbner op klokken 14. Der kan betales med MobilePay, kontanter og Dankort.
Sponsoreret indlæg. Egne meninger.
 photo FollowWithBloglovin_zpscc3b559d.jpg