Turen går til …

mexico-travel

Som jeg har løftet sløret en lille smule for på Instagram, så skal jeg snart ud og rejse. Det er en rejse, der går til et sted jeg har drømt om at besøge i mange år. Det sted er Mexico. Uovertruffen natur, inspirerende folkefærd, farverig og eventyrlig kultur, fremragende mad og kridhvide bounty-strande. Der er altså en masse grunde til, hvorfor Mexico så længe har draget mig – det er i hvert fald ikke på grund af sproget, for jeg kan ikke et pip spansk! Min veninde og jeg drager afsted til det fascinerende land på en to-ugers tur sidst i februar. Jeg har egentlig lyst til at skrive “kun to uger”, for der er så mange flere steder i Mexico jeg gerne vil besøge end dem vi kan nå. Være hvad det være vil, så skal vi alligevel besøge fire steder: Tulum, Playa del Carmen, Cozumel-øen og Cancun.
Foruden selve destinationerne, er der ikke så meget, der er fastlagt. Vi gerne vil have så stor frihed som muligt. Dog har vi snakket om, at vi gerne vil prøve at snorkle med havskildpadder og tropiske fisk (og ja, det er faktisk mig, frøken vandskræk af dimensioner, der har foreslået det), besøge ruinbyen Chichen Itza, der er en af verden syv vidundere, samt nogle af landets mange naturparker, hvor man kan alt fra at sejle i kanoer og besøge underjordiske grotter til at svømme med delfiner.
Hvad angår turen derned flyver vi med AirBerlin, der flyver direkte til Cancun fra Düsseldorf, således at rejsetiden bliver så kort så mulig – dog stadig 13-14 timer fra Düsseldorf. Indkvarteringen bliver en blandet omgang. Vi starter på det low budget-hostel som Sidsel og Lasse anbefalede i forbindelse med deres tur til Tulum. I Playa del Carmen står den på et ret lækkert hotel og i Cancun snupper vi Airbnb.
Pt. er det så alle de praktiske ting som vacciner, rejseforsikringer og indkøb af bikini (oh, what a struggle), sol-creme og så videre, der skal klares. Jeg glæder mig voldsomt meget til turen og lover naturligvis at tage en masse billeder – og måske en lille video, hvem ved.
Btw, hvis I har nogle tips, er de meget kærkomne!

BILLEDER: Indagare, Pinterest, Melodijolola, Elevate Destinations, Mother Nature Network, PuzzleMobi, Most Beautiful Places in the World, Tuula og Hartwood

 

 

 

27-års fødselsdag.

magasin-dunjakke

Ja, du læste faktisk rigtigt. I dag har jeg nemlig slået mine folder på denne jord i intet mindre end 27 år. Jeg har mildt sagt lidt en krise over det,
mest af alt fordi det betyder, at jeg er skridtet tættere på 30, der i mit hoved er cementerede skillelinje mellem ung og voksen. Jeg føler mig ikke specielt voksen. Selvom det er syv år siden jeg flyttede hjemmefra, så er jeg først nu ved at være færdig på mit studie, jeg har ingen fast bopæl, indkomst eller lignende ting, der kunne gøre mig til kandidat på voksen-listen. Faktisk er det skræmmende modsat, da jeg er nødt til at flytte hjem til min familie igen for en stund. Av. På én gang føler jeg mig altså ikke voksen, men vil gerne behandles som en og så alligevel ikke. Er det det man kalder midt-tyverne-krisen? Så er næste problem så bare, at jeg ikke længere er i midt tyverne …
Derfor vil jeg i dag prøve at glemme min ikke-krise-krise i selskab med en masse af de mennesker jeg godt kan lide (og som ikke var til julefrokost). Man kan jo altid fejre sig selv (eller drukne sine bekymringer) i lidt vin, ikke sandt!? Følg med på snap (nicofine89) og Instagram.

Skønhedsonsdag special.

signe-heindorfimg_9151img_9139img_9156

Typen der får ansigtsbehandlinger, det plejer ikke at være mig. Ikke fordi jeg ikke har lyst, men fordi jeg altid har tænkt, at det ikke gjorde en
forskel – med andre ord, at man kunne gøre det ligeså godt selv, for så kan man jo gøre der hver dag, ikke?
For de fleste er sandheden nok en ganske anden, så i torsdags fik jeg min første professionelle ansigtsbehandling. Det foregik hos Signe Heindorf i København, lige i starten af Store Kongensgade, næsten på Kongens Nytorv. Jeg var inviteret til at teste behandlingen “quick fix facial“, der varer omtrent tre kvarter. I store træk bestod den af rens, peeling, maske, serum og dagcreme. Behandlingen har fokus på fugt, hvilket især gives af den fugtmaske man får på efter den lette peeling, der masseres behageligt rundt i ansigtet. Masken ligger kølende på ansigtet i 10-15 minutter, alt imens man ligger på en opvarmet briks, var indsvøbt i et blødt tæppe og fik afstressende musik i øregangende. Wellness i topklasse og skøn kombination med det varme på kroppen og kølige i ansigtet.
Produkterne der blev brugt på mig var denne peeling og denne fugtmaske, der begge stammer fra Elizabeth Arden Pro og som kan købes inde hos Signe Heindorf. Jeg skal helt sikkert have fingrene i dem begge, når jeg igen har lidt økonomisk overskud, for er helt sikker på, at de gør en stor forskel. De føltes i hvert fald ikke som et hvert andet skønhedsprodukt.
Med fare for, at det skal lyde som en kliché, så føltes mit ansigt helt anderledes efter behandlingen var slut. Ikke nok med, at den var fugtet og blød, så føltes den også opstrammet – og sådan fortsatte det ikke bare resten af dagen, men også dagene efter. Jeg var virkelig overrasket over, at det kunne være sådan efter bare én behandling. Men noget jeg for alvor var overrasket over var, hvor lidt jeg egentlig vidste om ansigtspleje. Jeg troede jeg var sådan rimelig godt kørende, men efter at have talt med kosmetologen, der behandlede mig, åbnede der sig nærmest en ny verden, haha. Hun var naturligvis skarp på sit fag, hvilket min dagligdagsviden selvfølgelig ikke kan sammenlignes med, men det kom alligevel temmelig meget bag på mig, hvor meget jeg ikke vidste eller hvad jeg troede jeg vidste, men som var forkert. Først og fremmest fik jeg at vide, at min hud var tør. Jeg har altid troet, at jeg havde en kombineret hud, da jeg ligesom så mange andre får bumser. Men det var altså ikke tilfældet, hvilket blandt andet kunne ses tydeligt under den lup kosmetologen kiggede på min hud igennem. Derudover snakkede vi en masse om det med at teste produkter som blogger, hvilke faktorer der spiller ind på om de kan trække ind i din hud og så videre og så videre. Men nok vigtigst af alt var det altså, at jeg fandt ud af, hvilken hudtype jeg har i ansigtet og hvilke rutiner og produkter jeg kunne have godt af i den sammenhæng. Jeg vil klart anbefale andre også at opsøge eksperter, når det kommer til den slags – ellers kan man jo risikere at gå rundt med hudproblemer, der reelt skyldes, at man bruger forkerte produkter.

Behandlingen er givet i gave fra klinikken, men indlægget er ikke sponsoreret.

Bloggen har fødselsdag: 7 år.

stine goya peplum bluse

gra%cc%8aa%cc%8a-saet-wood-wood-weekday

Bloggen fylder nu 7 år. Helt præcist er det halvanden uge siden, og helt præcist er det en hel vild tanke.
Der er sket meget siden mit allerførste indlæg og et af mine første outfitindlæg, men ikke nok med, at der naturligvis er sket meget med mit udseende og stil, så er der godt nok også sket meget med mit indhold. Dengang lagde jeg alt op – eksemplet med mit første indlæg illustrerer det meget godt. Alt hvad jeg havde købt, alt jeg havde bestilt, alt jeg der inspirerede mig og sågar også ofte hvilken iskaffe jeg lige havde drukket. Jeg gider ikke engang komme ind på kvaliteten af billederne fra dengang. Av, den var dårlig, men okay alt har jo sin start. Hopper man to år frem, ændrede det sig til det bedre – bedre billeder, bedre indhold, men stadig super kaotisk og uden særlig meget tekst (det skal dog her siges, at jeg stadig ikke tror på for lange tekster i blogindlæg – medieverdenen har ændret sig, det skal gå hurtigt og skal det være langt, skal det foregå i en video – så se lige bort fra det her indlæg, ikke). Se eksempelvis indlægget her fra oktober 2011: hvidt hår, læderleggins og neonpink strik – sneakers’ne var der dog stadig, thank God. To år senere, i november 2013 var håret stadig hvidt, men min stil og smag var nok ved at bevæge sig nærmere den den er i dag: sneakers stadig en tro tjener, sweats, jeans og lidt flere farver  – se outfittet jeg har i tankerne her. Jeg husker det også som om, at det var i denne periode, at der for alvor begyndte at komme events på banen, og også i Aarhus. Det var så spændende. Hvis vi hopper to år mere frem er vi ved at være tæt på, nemlig november 2015. Siden det tidspunkt er der desværre sket ekstremt meget på hjemmefronten, men billederne, mit udseende og stil må siges at være uændret – lige bortset fra, at jeg nu mere bruger guldsmykker end end oxideret, samt at jeg har fået en offentlig story på Snapchat (nicofine) – sikke dog nogle skift. Eller.
Eksistensen af bloggen er jeg temmelig sikker på vil forblive uændret mange år endnu, men hyppigheden og typen af indhold vil måske ændre sig. Jeg ved, at mine outfits vil blive, men eftersom jeg snart står overfor nok min største livsændring til dato, hvor jeg går fra at have studeret i 22 år til at skulle søge job (og nok også at flytte fra Aarhus og tilbage til Sjælland for good) , så er det svært at sige, hvad det gør ved ens fokus i ens blog-hobby. Jeg glæder mig faktisk til at se, hvad der sker – selvfølgelig mest af alt på jobfronten. Jeg håber virkelig, at jeg får et job hurtigst muligt, men selvfølgelig også, at jeg får et job som jeg kommer til at elske. Alle de gange jeg har været i praktik i forbindelse med min uddannelse, har jeg tænkt på, hvor meget jeg glædede mig til at komme ud i “den virkelige verden” og få rumpetten væk fra skolebænken. Jeg glæder mig faktisk til voksenlivet nu, selvom det stadig også skræmmer mig ret meget, og jeg håber at bloggen kan forblive en del af det – aldrig på fuldtid, men gerne på deltid.

Alle billederne er taget af Mia Mortensen – de øverste er taget i august 2016 og nederste i juli 2014.

 

Dagen måtte jo komme …

snapchat blogger

Add me on Snapchat with the Snap-code above or by the name listed in the text

… hvor jeg åbnede min Snap-story op. Og det blev så i går, da søde Ditte spurgte om den egentlig var offentlig. Det var den ikke, men eftersom, at jeg har overvejet det et stykke tid, efter flere har spurgt, så gav hendes spørgsmål mig lige det sidste skub. På Snapchat er det jeg uploader en del mere ufiltreret end det er her på bloggen og på Instagram – og med langt flere nuancer også. Så hvis I synes det kunne være sjovt at møde den del af mig så kan I tilføje mig med Snap-koden på billedet eller via navnet nicofine89 (ja, I know, men alle andre, der var i min fantasis magt den dag jeg oprettede Snapchat var altså taget ;)).

I’ve opened my Snapchat-story. Add me with the Snap-code on the picture or by the name nicofine89.

 photo FollowWithBloglovin_zpscc3b559d.jpg
Older posts