Endnu en ny skolestart og vejen dertil.

tumblr_myumfy6UMc1qbycdbo1_1280

Jeg skylder vidst efterhånden en update på skolefronten. For to uger siden startede jeg efter en studiepause på otte måneder igen i skole. Denne gang på en kandidat i Analytisk Journalistik også kendt som cand. public, hvor jeg går på A2-linjen, som er den linje man kan søge, hvis man har taget en humanistisk bachelor, men ønsker at vinkle sin kandidat i en journalistisk retning.

CBS i København og TEKO i Herning og Aarhus
Spørgsmålet “jamen læste du ikke til tøjdesigner” har jeg fået ustyrligt mange gange de senere år. Og jo, det gjorde jeg egentlig i første omgang. Men mit uddannelseforløb starter faktisk endnu længere tilbage.
Jeg fik min studenterhue i 2008 efter at have gået på det almene gymnasium og i 2009 startede jeg så på CBS-studiet “Engelsk og Organisationskommunikation”. Men på 2.semester fandt jeg ud af, at det ikke helt var det jeg ville. Kommunikationsdelen i studiet var ikke forkert, men det var engelskdelen i høj grad. Dybest set var jeg allerede klar over, at det ikke helt var der mit hjerte var, da jeg søgte ind på studiet. Det var i den kreative branche. Men jeg havde den gammeldags og jantelovs-agtige overbevisning, at det var en fag og en industri, man ligeså godt kunne droppe på forhånd. Der var kamp om pladserne, aller var så dygtige, så hvordan skulle jeg nogensinde kunne skille mig ud? Men heldigvis trodsede jeg mine egne fordomme og søgte derfor ind på TEKO’s linje “Fashion Design”, den med den store optagelsesprøve og som i sidste ende kan gøre dig til designer. Og jeg kom ind. En besked jeg havde håbet på, men på ingen måde havde turde regne med. Optagelsen betød imidlertid også, at jeg måtte flytte til Jylland fra Sjælland, hvor jeg bosatte mig i Aarhus og pendlede til TEKO i Herning i de to år AK’en, også kendt som designteknologen, tog. Det var to hårde år på alle måder. Skolen var hård både hvad angik arbejdstimer og niveau (i hvert fald, hvis man ikke er så god til at sy, og det var jeg ikke) og det var hårdt at pendle i over tre timer hver dag. Men jeg ville ikke gøre nogle af delene om, jeg er glad for det jeg har fået med i bagagen både personligt og skolemæssigt.
Da jeg i sommeren 2012 var færdig med designteknologen var jeg godt klar over, at det ikke var det jeg skulle fortsætte med. Jeg var træt af at sy, lave mønstre og tegne. Jeg opdagede, at det ikke var der min interesse for mode og den kreative branche lå – den var på den anden side af systuen. I den forbindelse var jeg så heldig, at TEKO i samme tidsperiode var ved at oprette en ny overbygning, den der gør dig til PBA /professionsbachelor, som passede langt bedre til den retning jeg ville gå. Den hed “Communication and Media Strategy”, i daglig tale CMS. Ikke nok med, at det studie opsummerede mange af mine interesser, og på mange måder “virkede rigtig”, så kunne man tage den i Aarhus, hvilket ville betyde, at jeg ikke længere skulle stå op kl.5 for at komme i skole. Jeg ville få mere tid, mere overskud og ikke mindst mere af Aarhus, en by jeg næsten ikke oplevede de to første år jeg boede i den.
Jeg blev optaget på CMS og havde en ganske fin studietid på 1,5 år. Det mest interessante ved studiet var, udover praktikken som er noget af det yderst elskværdige ved TEKO-uddannelsernes opbygning, uden tvivl fordybelsen. Især under praktikopgaven i midten af 2013 og selvfølgelig selve bacheloropgaven i slutningen af samme år, var der tid og mulighed for at fordybe sig i netop de emner indenfor CMS-parablyen man selv fandt interessant. Min praktikopgave handlede blandt andet om journalistik, heriblandt anmelderi og printmedier vs. webmedier, og min bachelor omhandlede “selviscenesættelse på sociale medier” (meget apropos). Det var rigtig spændende og jeg fik mulighed for at læse ting udover pensum og dermed vinklet min egne kompetencer (og egen uddannelse) i den retning jeg ønskede: medier, kommunikation og journalistik – og gerne i forhold til den kreative branche.

Cand. public
Det er begrænset, hvor mange ord jeg endnu kan knytte til mit nye studie. Men jeg er glad for det indtil videre og jeg har en følelse af, at jeg “gider tage i skole”, fordi det vi lærer er noget, der interesserer mig mere end nogensinde før. Det overordnede emne er selvfølgelig journalistik med alt hvad det indebærer, heriblandt medier, formidling, genrer, interview, diskurs analyse osv., men også en masse praktiske øvelser og afleveringer, hvor vi bliver kastet ud i lidt af hvert (jeg har eksempelvis skrevet et portræt og en tekst om et fagligt emne i alment journalistisk sprog). Næste semester skulle blive mere hardcore akademisk med fagene: “medier, politik og samfund”, “medierum” og hovedfaget “analytisk journalistik”, men efter det kommer der kun nogle små-fag, praktik, speciale og vupti! Så er jeg færdig med min uddannelse! Ej, så let bliver det nok ikke, men jeg ser frem til at se, hvordan de hele ender med at udforme sig, for udfordrende skal det i hvert fald nok blive.

Hvilke kandidater kan man søge som professionsbachelor?
Det er meget forskelligt fra studie til studie, hvorvidt de ønsker at optage professionsbachelorer. I langt de fleste tilfælde kræver det, at man skal supplere nogle fag op, da man ofte ikke har ECTS point nok indenfor de respektive fagområder. På cand. publicen ville man normalt skulle supplere, men idet jeg havde tre gange 7,5 ECTS point fra CBS mente AU/DMJX, at det var tilstrækkeligt til, at jeg kunne søge om optagelse.
Andre kandidater man kunne have søgt ind på efter at have gået på TEKO, og det ved jeg af erfaring fra medstuderende, er Designstudier på Syddansk Universitet Odense, Webkommunikation og Webformidling på Sydansk Universitet Kolding, Designledelse på Syddansk Universitet/Kolding Designskole, Oplevelsesøkonomi på Aarhus Universitet, Digital Design og Kommunikation på ITU i København (denne havde jeg selv søgt som 2. prioritet, hvis jeg ikke skulle være blevet optaget på cand. public) og Modevidenskab på det svenske universitet i Lund.

Hvad bliver du så og hvilke jobs kan du få?
For at opsummere min uddannelse er jeg altså AK i Fashion Design, PBA i Communication and Media Strategy og om to år er jeg forhåbentlig Cand. public. En blandet landhandel, anderledes og helt som jeg ønsker den!
Til spørgsmålet om, hvilke jobs jeg ville kunne få, så er det ligeså bredt, som min uddannelse er bred. Og det er jeg glad for. Glad for ikke at være fastlås i det samme forevigt. Jeg ville egentlig kunne arbejde med det meste indenfor alle af de tre førnævnte områder, medier, kommunikation og journalistik, men det vil uundgåeligt være mest oplagt, at området tager afsæt i enten den kreative branche generelt eller mere specifikt mode- og livsstilsbranchen, da det er den jeg kender bedst både på grund af uddannelse og erfaring.

A talk about my education. I’m a PBA in Communication and Media Strategy, AK i Fashion Design and at the moment I’m studying cand. public at Aarhus University/DMJX.

 photo FollowWithBloglovin_zpscc3b559d.jpg

Elle Style Awards – New Nordic Talent of the Year 2014, Go Vote!

 photo tilnico_zpsc62aab96.jpg

 photo DSC_8679_zps348902bb.jpg

Som nogle måske allerede ved tilbragte jeg de to første år af min bachelor på studiet “Fashion Design” på TEKO i Herning. Jeg valgte dog en anden overbygning end “Fashion Design“, hvorved jeg er blevet PBA i “Communication and Media Strategy” i stedet. Men de fleste fra min “Fashion Design“-klasse valgte at blive bachelorer i netop det. En af dem er Lea Hedegaard. Lea har et stort talent og har bl.a. været blandt de udvalgte til designkonkurrencen og modeshowet Designers Nest under sidste modeuge og nu er hun igen blevet udvalgt til endnu en designkonkurrence: Elle Style Awards som “New Nordic Talent of the Year 2014”. Stem på Lea lige her og se alle de andre deltagere her.

Photo credits: fotograf Steffen, MUA Anne og ikke mindst den smukke androgyne model Sebastian.

Go vote for the “New Nordic Talent of the Year 2014” in the design competition Elle Style Awards. To vote for the designer above, Lea Hedegaard, press here.

Exam.

 photo IMG_7315_zps33b13f60.jpg

I sidste uge fik jeg endelig afleveret min PBA på TEKO i Communication and Media Strategy, nu er der “kun” den mundtlige tilbage og så er jeg egentlig færdig. Sådan helt. Det bliver virkelig mærkeligt. Især fordi, at jeg godt kan lide at studere. Så det ender nok med at jeg må læse videre – hvis jeg altså får lov, hvis det nye forslag fra regeringen går igennem (host!). 

I’ve just turned in my PBA at TEKO in Aarhus, which means I’m soon done!

Work, Work, Work!

 photo baeligrbarcom2_zpsef1f9b2c.jpg

 photo tastature_zps2f05459c.jpg

 photo reservedelemac_zpsa109d128.jpg

Lige for øjeblikket er min primære beskæftigelse i hverdagen at skrive bachelor. Jeg er ved at komme ind i den sidste fase, så det er nu, at slutspurten sætter ind. De sidste to uger op til afleveringen er altid hektiske, men samtidig også der, hvor mange af guldkornene kommer, synes jeg. Måske min hjerne bare fungerer bedst under pres? Det er i hvert fald tit i de situationer, at jeg “endelig” forstår en sammenhæng, tænker “ej, det der stemmer da også overens” eller finder flere brugbare teorier.
Sidst jeg var i samme situation som nu er ikke så længe siden, nærmere betegnet tre måneder siden, hvor jeg skulle aflevere en anden stor opgave: min praktikopgave. I den sidste del af perioden op til afleveringen var jeg om muligt mere tidspresset end nogensinde, idet jeg havde forlænget min praktikperiode, så jeg fik mest muligt ud af den. Og da jeg så sidder midt i opgaveskrivningen, få dage inden aflevering, sker det der bare ikke må ske: jeg smadrede et glas med sodavand og væsken ramte min computeroplader og den brød sammen. Jeg gik i panik, for det havde jeg på ingen måde tid til, og indenfor en halv time stod jeg nede i Eplehuset og købte en ny oplader til den nette sum af 650 kr.!
Det var virkelig en lorte-situation og virkelig nogle lorte-penge, men jeg samtidig var jeg virkelig glad for, at jeg ikke havde spildt ned i mit tastatur, for så havde jeg risikeret af hele computeren var brændt sammen, eller for den sags skyld havde smadret mit Apple display, da jeg ved de normalt er ret dyre. Heldigvis endte det ikke  galt og det var altså “bare” min oplader det gik udover. Det er til gengæld rart at vide, at det er muligt at få ekstra opladere, reservedele mv. til bærbare computere, herunder også Apples MacBooks, så man ikke er lost, bare fordi en af delene på computeren går i stykker. Jeg krydser dog fingre for, at min computer overlever bacheloren ud – uden nogle større vanskeligheder på den ene eller anden front!

Right now I’m working on my bachelor! 

Sponsored post. Own opinions.

Older posts