Turen går til …

mexico-travel

Som jeg har løftet sløret en lille smule for på Instagram, så skal jeg snart ud og rejse. Det er en rejse, der går til et sted jeg har drømt om at besøge i mange år. Det sted er Mexico. Uovertruffen natur, inspirerende folkefærd, farverig og eventyrlig kultur, fremragende mad og kridhvide bounty-strande. Der er altså en masse grunde til, hvorfor Mexico så længe har draget mig – det er i hvert fald ikke på grund af sproget, for jeg kan ikke et pip spansk! Min veninde og jeg drager afsted til det fascinerende land på en to-ugers tur sidst i februar. Jeg har egentlig lyst til at skrive “kun to uger”, for der er så mange flere steder i Mexico jeg gerne vil besøge end dem vi kan nå. Være hvad det være vil, så skal vi alligevel besøge fire steder: Tulum, Playa del Carmen, Cozumel-øen og Cancun.
Foruden selve destinationerne, er der ikke så meget, der er fastlagt. Vi gerne vil have så stor frihed som muligt. Dog har vi snakket om, at vi gerne vil prøve at snorkle med havskildpadder og tropiske fisk (og ja, det er faktisk mig, frøken vandskræk af dimensioner, der har foreslået det), besøge ruinbyen Chichen Itza, der er en af verden syv vidundere, samt nogle af landets mange naturparker, hvor man kan alt fra at sejle i kanoer og besøge underjordiske grotter til at svømme med delfiner.
Hvad angår turen derned flyver vi med AirBerlin, der flyver direkte til Cancun fra Düsseldorf, således at rejsetiden bliver så kort så mulig – dog stadig 13-14 timer fra Düsseldorf. Indkvarteringen bliver en blandet omgang. Vi starter på det low budget-hostel som Sidsel og Lasse anbefalede i forbindelse med deres tur til Tulum. I Playa del Carmen står den på et ret lækkert hotel og i Cancun snupper vi Airbnb.
Pt. er det så alle de praktiske ting som vacciner, rejseforsikringer og indkøb af bikini (oh, what a struggle), sol-creme og så videre, der skal klares. Jeg glæder mig voldsomt meget til turen og lover naturligvis at tage en masse billeder – og måske en lille video, hvem ved.
Btw, hvis I har nogle tips, er de meget kærkomne!

BILLEDER: Indagare, Pinterest, Melodijolola, Elevate Destinations, Mother Nature Network, PuzzleMobi, Most Beautiful Places in the World, Tuula og Hartwood

 

 

 

Tips til Paris?

Paris Collage

The pictures are screenshots from Instagram – if one of the pictures is yours, please let me know

I næste uge skal jeg til Paris (kommentarer il vejret i Paris kontra, hvordan det bliver herhjemme frabedes). Jeg har egentlig samlet en masse tips selv, primært gennem Instagram, og så har jeg købt den lille guide fra Lonely Planet. Men jeg kunne altså godt bruge nogle flere tips! Det gælder både mad, oplevelser og små perler. Nogen, der kan hjælpe? Det er ti år siden jeg har været i Paris sidst, så kan ærligt talt ikke huske så meget må jeg indrømme.

Any tips for Paris?

 photo FollowWithBloglovin_zpscc3b559d.jpg

Travel: Comwell Kellers Park.

IMG_6538IMG_6593IMG_6498IMG_6450comwell vejleIMG_6466IMG_6458comwell spa produkt

I forrige weekend besøgte min kæreste og jeg Comwell Kellers Park ved Vejle. Jeg har længe drømt om at besøge stedet, men har aldrig fået det gjort, men nu hvor vi havde flere særdeles gode undskyldninger i gemmerne, heriblandt ingen sommerferie i år og en nylig årsdag, så kom vi altså afsted.
Vi valgte det, der hedder et “SpaGourmetophold“, der inkluderer hotelophold, spaadgang, eftermiddagskage, velkomstbobler, 4-retters menu og stor morgenbuffet dagen derpå. Det var helt sikkert det rigtige valg. Da vi ankom omkring middagstid startede vi med at tage i spa indtil der var kage kl.15. Efterfølgende tog vi i spa igen inden vi om aftenen spise en fremragende 4-retters middags, der sagtens kunne måle sig med nogle af de allerbedste (og betalelige) spisesteder i Aarhus. Vi fik blandt andet revet sort trøffel udover vores mellemret, der bestod af braiseret spidskål, mmm! Til middagen var der inkluderet bobler og så købte vi selv en flaske vin. Efter maden, hoppede vi igen en tur i spa, hvor der nu var blevet mørkt udenfor, hvilket gav en rigtig fin og hyggelig atmosfære i spaområdet. Natten tilbragte vi i en lækker Hästens-seng og med selvvalgte hovedpuder gennem Comwells hovedpudeprogram. Om morgenen stod den på en kæmpe (som i virkelig kæmpe) morgenbuffet med alt hvad hjertet kunne begære – heriblandt diverse sunde shots og stempelkandekaffe med selv-malede bønner. Vi sluttede vores ophold af med en smuk gåtur i området.
Billederne jeg her deler med jer er primært af vores flotte loftværelse/suite, som der kun er ganske få af på hotellet. Et meget moderne værelse i nordisk stil med de lækreste møbler fra blandt andre Hay og Muuto, og med en skøn udsigt ud over resten hotellet, der i øvrigt er en renovering af et institution fra slutningen af det 19. århundrede. Jeg har desværre ikke ordentlige billeder fra spaområdet, da jeg ikke følte, at man kunne tillade sig at tage billeder derinde, når folk går i badetøj, men I kan se spaområderne lige her.
Pssst … Vi kom for øvrigt til Comwell Kellers Park med offentlig transport (en time i tog fra Aarhus og derefter en gåtur på to kilometer) og det kunne altså sagtens lade sig gøre.

Visiting Comwell Kellers Park for a short weekend getaway with my boyfriend.

Opholdet er ikke sponsoreret, men Comwell har givet os en rabat på opholdet.

 photo FollowWithBloglovin_zpscc3b559d.jpg

Clothes of the Day: Nea Skioni Harbour.

 photo IMG_0019_zpsm5oymoim.jpg photo IMG_0054_zpsgdq3ko6k.jpg photo IMG_0066_zpsjlunsrqu.jpg photo IMG_0098_zpslppgymsn.jpg photo IMG_0046_zpspgnp9zz0.jpg photo IMG_0058_zpsyn33jqbb.jpg photo IMG_0074_zpshqvtptiz.jpg

Outfit: Dress from Zara, sandals from Zara (last season) and sunglasses from Celine.

Som det nok var til at gennemskue henne på Facebook, så er jeg lige nu i Grækenland. Vi valgte at tage 6 dage afsted til de varmere himmelstrøg eftersom, at den danske sommer mildest talt nærmest har været ikke-eksisterende i år. Selvfølgelig er der i mellemtiden kommet en anelse sommer derhjemme, men skidt nu være med det: hernede er der omtrent dobbelt så varmt, strandene er lige en anelse bedre, vandet det mere klart og maden lidt mere eksotisk.
Outfittet ovenfor blev taget på en aftentur til byen Nea Skioni, hvor vi spiste på en fiskerestaurant på havnen (aldrig i mit liv har jeg set så store rejer: Yummy!) og jeg havde min nye kjole på fra Zara som jeg købte da vi var i Budapest.

Outfit from the the greek harbour in Nea Skioni.

 photo FollowWithBloglovin_zpscc3b559d.jpg

Travel: 25 Hours Hotel Berlin.

IMG_2250IMG_544625 hours hotel berlinIMG_5551IMG_5567IMG_5719IMG_5624IMG_547725 hours hotel bikini berlin IMG_2373IMG_5804IMG_5739IMG_5588

sponsoreret

Da jeg var i Berlin i efterårsferien var jeg ikke kun afsted med min veninde. Det første døgn var jeg af praktiske årsager dernede alene og jeg havde derfor valgt at finde et godt hotel, da man jo så pludselig er mere på hotellet end man normalt er – plus jeg tog derned søndag, hvor Tyskland nærmest lukker ned. Hotellet jeg valgt blev 25hours Hotel Bikini Berlin, der er en del af kæden “25hours”, der også har hoteller i blandt andet Wien, Frankfurt og Zürich. Hotellerne er designhoteller og har derfor den vildeste indretning, der i øvrigt er forskellig fra land til land. Jeg synes personligt, at det er i Berlin er det flotteste – ja, I kan jo bare se billederne: værelset, bygningen, lounge, restaurant, bageri, reception, elevator, udsigt, alt!
25hours Hotel Bikini Berlin har foruden fine værelse, der enten har udsigt over byen eller over zoologisk have, en restaurant “Neni” og et bageri “Woodfire Bakery”. Jeg prøvede begge dele og det var rigtig lækkert.
Som netop billederne nok afslører, så er hotellet ikke helt billigt, det værelse jeg havde, der i øvrigt var et dobbeltværelse, de har ingen enkelte, koster mellem 850 og 950 kr. per nat, alt efter, hvor lang tid man bestille før osv. Det er dyrt, men jeg synes også virkelig man får noget for pengene, og har på ingen måde fortrudt mit valg. Nyd billederne og se mere her.

On my trip to Berlin I slept one night at The 25hours Hotel Bikini Berlin. I had a lovely stay and could not complain about anything: the interior, the location, the view, the food, the bed, the wifi – everything worked and was lovely. I will definitely go back!

 

Her finder du tips til gode hoteller i Berlin.

 photo FollowWithBloglovin_zpscc3b559d.jpg
Older posts